Her er du: Anmeldelser - Pass Labs X350.5 effektforstærker 19. januar 2017 | 17:57   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Pass Labs X350.5 effektforstærker
Anmeldelse af: Ronni Pedersen  [16.09.2005] Print testen
Efter mange års fravær er konstruktionerne fra legendariske Nelson Pass igen tilgængelige i Danmark. Mød powerbamsen X350.5 !!

Flere vil nikke genkendende til navnet, idet at han er ophavsmanden til bl.a. STASIS-kredsløbet fra Threshold-monoblokkene og Nakamichis serie af effektforstærkere fra 90´erne, samt ikke mindst de, af mange kendte Pass Aleph-forstærkere, som i øvrigt stadig lever i bedste velgående, om end i et anderledes design end ”dengang”.
Nu er han tilbage med forstærkere der ganske enkelt lyder navnet ”Pass”. Pass Labs er et amerikansk foretagende som i mange år har borget for ikke så få forstærkerkonstruktioner.

Teknikken har ændret sig en del, men det har udstrålingen ikke – forstærkerne er store som mindre kummefrysere, og de kræver alle en god portion styrketræning hos den lokale helse-guru, før man skal begive sig i lag med at løfte dem ind til hifi-alteret.

Denne test drejer sig om en af Pass Labs´ største modeller i to-kanals serien – den netop reviderede X350, nu med tilføjelsen ”.5”. ”.5”-serien dækker over en komplet serie af forstærkere der også indbefatter nogle monstrøse monoblokke på massive 600 watt i 8 ohm.

Konstruktionen…
Må være lavet 100 % i overensstemmelse med udtrykket ”bigger is better”, for denne forstærker er stor. Første gang jeg så den, tænkte jeg ”av min ryg – det kan kun være amerikansk”.

68 kilo solid spilledåse, banket sammen af de mest massive materialer jeg længe har set i et elektronisk apparat, leder straks tankerne hen på krigsførelse og overlevelse, for man skulle tro at denne forstærker var designet til at klare en atomkrig.

Omkring selve kabinettet sidder der alu-profiler til at varetage kølingen af monstret. Ulempen ved disse profiler er, at forstærkeren er meget uhandy, bevares der er da ofret ”håndtag” på bagsiden, men hvor mange kan reelt løfte 68 kilo i et par relativt små håndtag monteret uden at tænke på tyngdepunkt eller brugervenlighed?

Fronten er en tolags aluminiumsplade på ikke mindre end 40 mm, og det bidrager i den grad til massiviteten. I fronten er der desuden monteret en slags VU-meter som modsat næsten alle andre, fortæller hvor meget strøm forstærkeren bruger. Der er ingen tal skrevet på den, så ud over lir, er den i praksis ubrugelig. Den viser at der bliver trukket strøm ved højt niveau bl.a. i form af viseren over halv, men ellers kan den ikke bruges til noget. Den er i øvrigt bagrundsbelyst med en, skulle man tro, high power halogenpære der bader hele stuen i et surrealistisk blå lys – dette lys kan ikke slås fra, og det er bestemt en stor fejl, for det bliver meget irriterende i længden.     

Til at starte med, hev jeg toppladen af og alene den er lavet i 5 mm jern – ikke noget aluminium her. Indmaden er altid det mest interessante at studere først, når man stifter bekendtskab med så seriøs en konstruktion fra en prisklasse undt de færreste.

Under dækslet var det rart at se, at det massive udseende ikke udelukkende var lavet til pral – der er i den grad smidt voldsomheder i. Strømforsyningen, som blandt andet rummer en af de største trafoer jeg til dato har set, vejer alene knap 30 kilo og er specificeret til ikke mindre end 4.000 va. Den sidder kombineret med en ladelytkapacitet på ikke mindre end 264.000 uF, proppet ned i fire øldåser forbundet med massive ledere i sølv. Til at æde noget af al den kapacitet har man smidt ikke mindre end 24 parallel-koblede highspeed hex-MOS transistorer i 350´eren. Disse transistorer er en af de væsentligste opgraderinger fra den gamle 350 der brugte metalhus-transistorer der, sammenlignet med hex-MOS, er betydeligt langsommere og ikke kan levere transienter lige så hurtigt. Endnu en fordel ved hex-MOS er, at de bevarer tolerancerne i betydeligt længere tid.

Selve bias-kredsløbet kører single-ended klasse A, og selve forstærkeren kører ren klasse A op til ca. 40 watt – det resulterer i mere varme, og tag ikke fejl, for X350.5 bliver MEGET varm. Klasse A bias er ligeledes en opgradering i forhold til den gamle model, og man har valgt det for at bringe X-serien tættere på XA-referenceserien, rent lydmæssigt. Hav dog i baghovedet at den så samtidig er meget dyr i strøm – forbruget i tomgang alene ligger på 600 watt.

På bagsiden er den udstyret som man kan forvente – balancerede XLR-indgange, almindelige RCA og et sæt solide højttalerterminaler der desværre kun tillader brug af spadestik. Der er ikke lavet huller til bananstik eller i det mindste afisolerede kabelender. Måske har de amerikanske fabrikanter en sjov forestilling om at alle high-end interesserede folk kun bruger spadestik, men det er desværre en fejlsatsning. Ikke kun Pass, men også nogle af de andre store producenter, heriblandt Madrigal (Mark Levinson), smider denne slags tilslutninger på. Man kan selvfølgelig rette ind til højre, men man kan også være på tværs og sige at det er for dårligt at man ikke kan benytte alt, blandt sine dyrt indkøbte kabler med spader på, fordi tankegangen omkring tilslutningerne er radikalt anderledes – til prisen burde alt være tilgængeligt. Det skal dog siges at tilslutningerne absolut er i topklasse. De er store, massive og de kan holde alt hvad man smider i dem i et jerngreb.

På fronten finder man en knap til standby. Selve afbryderen finder man på bagsiden.

X350.5 står i øvrigt på solide gummifødder, og da forstærkeren primært er designet til at være placeret på gulvet, behøver man ikke bekymre sig om sit fine parketgulv.

Lyden…
Er i den grad amerikansk – stor, saftig og lettere pumpet. Der er knald på transienterne og forstærkeren rykker bare derudaf uden hensyntagen til hvad der er tilsluttet af højttalere. Rettere sagt, den er bedøvende ligeglad med belastningen.

Selve opløsningen og detaljeringsniveauet er i topklasse, nøjagtigt som man kan forvente af en forstærker i den farlige prisklasse op mod de 100.000 kr. Stemmegengivelsen er glimrende, men det er også tydeligt at denne forstærker ikke er blandt de mest neutrale idet at stemmerne tillægges en del varme og glød. Det lyder indiskutabelt godt og den spiller med masser af gejst og karisma, men helt naturligt er det ikke. Det går dog ikke på bekostning af stemmernes nuancering og det høres blandt andet på Lionel Richies ”Time”-album. Nummeret ”Lady”, som i øvrigt er skrevet til hans kone, er en ualmindelig smuk sang og man fornemmer tydeligt atmosfæren og følelserne i nummeret. Lionel er meget levende, og man fornemmer selv de mindste vibrationer i struben. Det er engagerende så det rykker!

Smider man en plade på som den efterhånden god brugte ”Unplugged” fra Eric Clapton, der, som de fleste ved, rummer adskillige glimrende versioner af hans velkendte numre, sker der ting og sager. Selve rummet som koncerten foregår i, står fremragende optegnet, og hvis man har set tilsvarende på dvd-udgivelsen af koncerten, er det meget let at følge og ikke mindst udpege de udøvende musikere. Højden og bredden af rummet tillægges heller ikke andre dimensioner, og samtidig bibeholdes den intime atmosfære og den gode stemning. Det eneste sted det faktisk går en smule galt er så snart amerikaneren kommer op i forstærkeren. Fodstamp og bastoner gengives lige pumpet nok, og selvom det skam er kontrolleret, kunne jeg godt ønske mig en tand mere nuancering og knap så meget boom-effekt. Til tider lyder det lidt som en gang tilsat loudness, og det er faktisk noget man hører på en del amerikanske forstærkere.

For at udfordre forstærkerens performance på netop basområdet, kylede jeg Michael Jacksons ”Dangerous” i afspilleren. Denne plade er af høj indspillekvalitet men samtidig er der også lagt vægt på massivitet i bassen, og gengivet over X350.5 troede jeg et øjeblik at huset var ved at vælte. Niveauet var højt og når den først får lov at folde sig ud, sker der ting og sager – overarmene bliver pumpet og musikken flyver ud af højttalerne med saft, kraft og masser af pondus men samtidig også med en massivitet i basområdet som på sigt gør at man er nød til at skrue ned igen fordi det i perioder kan bliver lidt for meget. For at finde ud af hvor jeg stod henne, blev der rykket lidt rundt på opsætningen, men jeg burde allerede da have vidst at når der ikke havde været knas med en del af det andet grej der havde været forbi, var det ganske enkelt amerikaner-lyden der skinnede igennem.

Det hele kommer naturligvis meget an på valget af musikken og en del af mine valg var da også af strategiske grunde netop for at udfordre de punkter der kunne peges lidt ad. Der er dog alligevel mest fryd og gammen nøjagtigt som ventet af en forstærker i denne prisklasse med en lydkvalitet af høj karat.

Til syvende og sidst…
Er der tale om en lækker og meget seriøs high-end forstærker.  Alligevel er det en lidt underlig fornemmelse at skulle anbefale at kombinere den med knap så bas-tunge højttalere, men det er faktisk det, jeg vil anbefale. Loudness-effekten er i mange tilfælde tydelig, og selv om forstærkeren har masser af greb om tingene og rigeligt med overskud, så kunne bunden godt være lidt bedre og en tand mere nuanceret og knap så massiv/pumpet, da det ofte tager fokus fra resten af oplevelsen og det er lidt synd for top og mellemtone er virkelig i særklasse – fornemt nuanceret og meget levende.

Der er ingen tvivl om at klasse-A driften ved lavere effekt, har sit at sige til den varme lyd, men det klæder i langt de fleste tilfælde musikken om end ikke så neutralt som nogle kunne ønske sig – i dette tilfælde var der dog ikke mange af de forbi-rejsende der pegede fingre på netop dette punkt. I kombination med en MEGET dyr standerhøjttaler eller en suveræn gulvhøjttaler uden alt for stort membranareal vil Pass X350.5 garantere musikalske oplevelser af høj kaliber med alt det overskud man overhovedet kan ønske sig. Den har så mange kræfter, at det er mere end rigeligt til de fleste behov – overhovedet. 

Tekniske specifikationer:

  • Udgangseffekt: 2 x 350 watt/8 ohm ved 1 KHz/ 1 % THD. Ved fuldt frekvensområde omtrent 2 x 250 watt/8 Ohm.
  • Frekvensområde: DC – 100.000 Hz
  • Slew Rate: +/- 50 V/uS
  • Dynamikområde: 148 dB
  • Strømforbrug: 600 watt tomgang, 1800 watt ved maksimum udstyring
  • Vægt: 68 kilo
  • Dimensioner: 478 x 280 x 530 mm (B x H x D)

Vejl. pris 79.000,00 kr

Import/forhandler:

Sun Audio Aps
Reberbansgade 14
9000 Aalborg
Tlf. 98 12 65 30
www.sunaudio.dk



Udstyr brugt i testen:
  • Accuphase DP-65
  • Marantz SA11-S1
  • Audio Aero Capitole Mk. II
  • Audia Flight OneAudia Flight 100Meadowlark Nighthawk
  • Vienna Acoustics Mahler
  • Kabler fra JPS, Harmonic Technology og Audiotruth
Nye anmeldelser
Belles Aria
27.12.2016
Vincent SA-T7
19.11.2016
På med vinylen 11
11.10.2016
Audiovector QR 1
27.09.2016
På med vinylen 10
24.08.2016
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny forstærker fra Rega
17.01.2017
Ny Lyra forhandler i Danmark
11.01.2017
Nyheder fra Technics
05.01.2016
God jul & godt nytår!
21.12.2016
Innuos musikserver
16.12.2016
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes