HIFI4ALL.DK | ||
Lækker lyd fra flaskernes verden: Emille KI-70W Redaktøren - tekst og fotos [05.09.2004] | ||
| ||
Helt ærligt, hvad er det for noget med de dersens rørforstærkere? For almindelige dødelige er rørforstærkere noget med hundedyre, eksotiske konstruktioner, hvor kæmpestore flasker sidder på en ti centimeter tyk bundplade, der er ikke noget kabinet, onsdag og lørdag skiftes rørene ud, mens skroget pudses op med nyindkøbte gedeskinds-klude. De arme rørstakler har desuden kun 2 x 12 watt til rådighed - i bedste fald. Skal de have over 30 watt må de ofre fem- eller sekscifrede beløb både på støjende forstærkerne og deres grimme hornhøjttalere i garageformat. Ikke nok med det! Alle og enhver VED jo, at rørforstærkerne ikke kan spille bas - men bare nogle svampede dyriske lyde.... Hvad si’r du ? Varm lyd, min bare.. Det er bare fordi fanatikerne er vant til stuetemperaturer omkring de 30 grader, som kun opnås, fordi forstærkerne afsætter mere energi som varme end som lyd. Kan du kende den historie? Under alle omstændigheder er det et (dramatiseret) resume af de tanker, jeg møder, når jeg taler om rør hos transistoriserede hifi-nørder. Der mangler blot en par argumenter i historien. Et af de væsentligste er, at på trods af, at rørteknologien er den ældste, har den i hifi-sammenhæng undergået en del udvikling. For det første er rørene blevet bedre. For det andet har udviklerne af rørforstærkerne naturligvis trukket maksimalt på udviklingen af den omkringliggende elektronik med bedre komponenter, print, strømforsyninger og afskærmning. Designet er desuden frisket betydeligt op, så du i visse tilfælde skal være en kender for på afstand at afsløre, om din vens nye forstærker benytter rør eller transistorer. Denne udvikling har betydet en mini-renaisance for rørene, idet der bare i de seneste 5 år er dukket flere nye rørkonstruktioner op end i den foregående decade. Hvad er et rør?
Testens koreaner - klædt af til skindet !! Push-pull eller single-ended … ?? NIX PILLE !!! Kwangwoo KE blev etableret i 1975 i samarbejde med Samsung for i første omgang at skulle producere billedrør. I 1991 gik firmaet ind i audioproduktion og den første konstruktion så dagens lys i 1992. Allerede i 1993 fik KE sin første internationale pris med den integrerede forstærker KI40W, der som navnet antyder er en 2 x 40 watt rørkonstruktion, som stadig produceres idag. Det siger lidt om produkternes kvalitet, at KI40W efter 11 år kun er nået til en Mk II !!! KE blev ISO-certificeret i 1996 og produktionen har siden været under streng kontrol. Siden har KE etableret et produktionsapparat i Kina og startede i 2000 med at producere højttalere. KE beskæftiger i dag ca 200 medarbejdere. Emille Frontpladen huser kun indgangsvælgeren, volumenkontrollen og en afbryder. For at skåne såvel barne- som voksenhænder, leveres Emille med et solidt gitter, der skal placeres over rørene. Bagsiden er pænt udstyret med seks sæt indgange og en enkelt ud til optagelser. Højttalerterminalerne er af hæderlig kvalitet uden at prale af de store logik i placeringerne, nu hvor der er udgange til både 4, 8 og 16 ohms højttalere. Se bare hvordan kabler med spader måtte tilsluttes på billede. Sørg derfor for at benytte bananstik !
Højttalerterminalerne er ikke supersmart placerede, men i god kvalitet MUSIIIIK !! I praksis betyder det, at kvindestemmer står flot og naturligt foran dig med god krop og megen varme. Trisha Yearwoods stemme på I’ll Be Thinkin About You er så overbevisende nærværende, så jeg næsten er sikker på, at det er mig, hun synger om. Akustiske instrumenter med de primære overtoner i mellemtoneområdet er ganske enkelt en fornøjelse at lytte til uanset om det er akustiske guitarer, violiner, flygel eller blæseinstrumenter. Specielt de instrumenter med en bredspektret overtoneprofil som westernguitarer får hårene til at rejse sig. Det er især KI-70W’s evne til at få instrumentet ”ind i stuen” sammen med det enorme detaljeringsniveau og den særdeles behagelige øvre diskantgengivelse, der får instrumenter og stemmer til at forføre dig, så du glemmer alt om at lytte egenskaber og i stedet synker ned i behagelig, musikalsk apati, hvor du får en ubevidst erkendelse af, at alle nymodens high-tec begreber og multikanalsystemer bare kan springe på hovedet i havet uden at det vil røre dig en høstblomst ! Ole Boskovs ”Going Crazy” er et nummer af den slags, der får KI-70W til at rejse sig i fuldt format. Både Oles stemme og guitar er så inciterende og stemningsmættede, som de overhovedet kan blive. Det er BARE dejligt ! Basgengivelsen er både dyb og nærværende selv på mere krævende systemer. Den synes også vældig godt integreret i resten af gengivelsen, men det er lige præcis i dette område, at jeg vågner op fra min behagelige døs og savner min GamuT D200’s ultradynamiske og nådesløse kontrol af basenhederne. KI-70W synes at være en brøkdel af et splitsekund længere om at takle det massive attack fra en stramt optaget stor- eller lilletromme for den sags skyld. Jeg må dog indrømme, at efter udelukkende at have benyttet KI-70W gennem længere tid, var jeg så småt ved at vænne mig til den tilgivende og lidt runde basgengivelse. Det er trods alt kun den første del af attack’et, der klemmes en bagatel. Fritklingende toner fra kontrabasser, basuner flygler og kirkeorgler står med overraskende magt og luft i gengivelsen. Hedengangne Jaco Pastorius’ båndløse bas er virkelig flot skruet sammen med magtfuld bund, distinkt tone og den herlige snerren fra båndene mod træet. Selv om rørforstærkere generelt er blevet kraftigere de seneste år, er det tydeligt at de 2 x 70 watt fra Emille er helt tilstrækkeligt til at pumpe liv i langt de fleste systemer. Selv CD’en Live Aus Berlin med Rammstein, som oser af energi i bunden er helt behagelig at lytte til. Først da jeg efter knap to ugers rør-indoktrinering fik det sædvanlige setup tilsluttet gik det op for mig, at der faktisk er en smule mere at hente med en kraftig transistorkonstruktion. Retfærdigvis skal det dog siges, at du an få hele to KI-70W forstærkere for kombinationen af en GamuT D200 og en Bryston forforstærker. Set i det lys, er der ikke meget, der trækker ned i KI-70W’s karakterbog – heller ikke på bassiden ud over de allerede nævne bagateller. Lydbilledet er aldeles overskueligt på godt og mindre godt. Selv på komplekse klassiske indspilning som Carmina Burana på Deutche Grammophon står instrumenterne tydeligt separerede og med de kælne overtoner smygende omkring dig, men lydbilledet er knap så bredt, som forventet af en integreret amp i denne prisklasse. Kan du lide – som jeg – at tage en virtuel vandring mellem instrumenter og sangere på gode optagelser, skal du trække maven ind for at komme rundt. Det er ikke så meget instrumenternes fylde, som luften mellem dem, der er mindre. Også i højden synes der at mangle et par cm. Spejloverfladen giver et lækkert spil Tryllefløjten, som kan fås i uddrag på Deutche Grammophon i en 32 år gammel optagelse er en fantastisk eksponent for, hvordan en koncertsal kan respondere på en stemme. Det berømte soloparti af Nattens Dronning, hvor stemmen mætter den store sal og ruller langs vægge og ikke mindst lofter, gengives på overbevisende facon. Konklusion Isoleret set er det netop en forstærker som KI-70W, der overbeviser mig om rørforstærkernes uforlignelige egenskaber. Set i dette lys er KI-70W intet mindre end et hit til prisen. Pris: 27.500,-
Mictor Highend Cable / Kwang Woo-Emillé
| ||
Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes. |