HIFI4ALL.DK
Lækker lyd fra flaskernes verden: Emille KI-70W
Redaktøren - tekst og fotos  [05.09.2004]
RØR ! De er ineffektive, de holder ikke længe, de er hundedyre, de æder masser af strøm og spiller svampet lyd med høj forvrængning. Redaktøren basker myterne een på kassen og giver dig lidt baggrund...

Helt ærligt, hvad er det for noget med de dersens rørforstærkere? For almindelige dødelige er rørforstærkere noget med hundedyre, eksotiske konstruktioner, hvor kæmpestore flasker sidder på en ti centimeter tyk bundplade, der er ikke noget kabinet, onsdag og lørdag skiftes rørene ud, mens skroget pudses op med nyindkøbte gedeskinds-klude. De arme rørstakler har desuden kun 2 x 12 watt til rådighed - i bedste fald. Skal de have over 30 watt må de ofre fem- eller sekscifrede beløb både på støjende forstærkerne og deres grimme hornhøjttalere i garageformat. Ikke nok med det! Alle og enhver VED jo, at rørforstærkerne ikke kan spille bas - men bare nogle svampede dyriske lyde.... Hvad si’r du ? Varm lyd, min bare.. Det er bare fordi fanatikerne er vant til stuetemperaturer omkring de 30 grader, som kun opnås, fordi forstærkerne afsætter mere energi som varme end som lyd.

Kan du kende den historie? Under alle omstændigheder er det et (dramatiseret) resume af de tanker, jeg møder, når jeg taler om rør hos transistoriserede hifi-nørder. Der mangler blot en par argumenter i historien. Et af de væsentligste er, at på trods af, at rørteknologien er den ældste, har den i hifi-sammenhæng undergået en del udvikling. For det første er rørene blevet bedre. For det andet har udviklerne af rørforstærkerne naturligvis trukket maksimalt på udviklingen af den omkringliggende elektronik med bedre komponenter, print, strømforsyninger og afskærmning. Designet er desuden frisket betydeligt op, så du i visse tilfælde skal være en kender for på afstand at afsløre, om din vens nye forstærker benytter rør eller transistorer. Denne udvikling har betydet en mini-renaisance for rørene, idet der bare i de seneste 5 år er dukket flere nye rørkonstruktioner op end i den foregående decade.

Hvad er et rør?
Der findes forskellige typer af rør. Generelt har alle rør mindst to ting under flasken: En anode og en katode. Katoden minder om brændetråden i en elektrisk pære. Den gennemløbes af strøm og bliver så varm at den gløder. Netop varmen gør, at elektroner, som normalt er bundet i atomer løses og danner en “sky” af negativt ladede elektroner omkring katoden. Ved siden af katoden sidder en metalplade, anoden, som er positivt ladet fra strømforsyningen. De negativt ladede elektroner tiltrækkes af anoden og danner en strøm af elektroner. Når der ikke er andre komponenter i røret kaldes det en diode, som ofte benyttes til ensretning af strøm. En triode har en tredie komponent indbygget. Et kontrol-net af små ledninger mellem katoden og anoden, som er let negativt ladet. Det betyder at elektronerne fra katoden har sværere ved at blive tiltrukket til noden, da de frastødes af den lette negative ladning fra nettet. Hvis spændingn til nettet varieres svarende til musiksignalet tillades elektronernes vandring fra katode til anode afhængig af musiksignalet. Inputtet til nettet er lille, men spændingen på anoden er stor, så strømmen fra anoden er meget større end den strøm, der forsyner nettet og hokus pokus: signalet er forstærket. Tetroder har to net, pentoder har tre. Jo flere net, jo højere udgangseffekt, men desværre også højere forvrængning. I klasse A forstærkere går der konstant en strøm mellem katode og anode uanset om forstærkeren spiller eller ej. Denne strøm afsættes som varme og er ca. fire gange større end forstærkerens udgangseffekt! Det er grunden til, at klasse A forstærkere altid bliver meget varme og har en forholdsvis lav udgangseffekt.

Testens koreaner - klædt af til skindet !!

Push-pull eller single-ended … ??
Effekttrinnene i rørforstærkerne kan være opbygget efter to principper: Push pull (PP) eller single-end (SE). For at gøre en lang historie kort, fungerer push-pull forstærkeren ved at to rør i effekttrinnet så at sige tager sig henholdsvis af den positive og negative forstærkningsperiode, mens single-end betyder, at eet rør, eller en parallel sammenkobling af flere rør, tager sig af begge perioder. SE-udgaverne er kendt for at producere lige grader harmonisk (anden og fjerde grad) forvrængning, som er ørevenlig, mens PP-udgaverne producerer mere af de ulige grader (første og tredie grad), som øret ikke er så begejstret for. Til gengæld har PP-forstærkerne generelt højere udgangseffekt.

NIX PILLE !!!
Rørforstærkere har et udpræget handicap i forhold til transistorforstærkere. De skal nemlig vedligeholdes. Lige som du skifter dæk på din bil fordi de er slidte, slides også rørene i rørforstærkerne, så de efter nogle tusinde timer skal skiftes. Det er een god grund til at lukke din rørforstærker op. Inkarnerede rørfreaks eksperimenterer næsten hele livet med forskellige fabrikater af rør, for at fintune forstærkerens klang til et personligt ideal. Hopper du med på den bølge, er der endnu en god grund til at lukke forstærkeren op. I modsætning til transistorforstærkerne arbejder rørforstærkerne med spændinger på mange tusinde volt, som kan få mindre behagelige følger, hvis du ikke er meget påpasselig. Tager du låget en din rørforstærker, skal du være sikker på, at netstikket er ud af væggen. “Hver gang du stikker fingrene i en tændt transistorforstærker, siger du AV. Stikker du fingrene i rørforstærkeren, er der en risiko for, at du aldrig siger AV mere!”

Kwangwoo
Efter på denne måde at have trukket de mest firkantede egenskaber op for rør og rørforstærkere er det blevet tid til at kaste et blik på slagtebænken, hvor en koreansk kæmpe trodsigt har taget plads. Her sidder nemlig Emille, som er en integreret push-pull konstruktion fra koreanske Kwangwoo Electronics. (KE)

KE blev etableret i 1975 i samarbejde med Samsung for i første omgang at skulle producere billedrør. I 1991 gik firmaet ind i audioproduktion og den første konstruktion så dagens lys i 1992. Allerede i 1993 fik KE sin første internationale pris med den integrerede forstærker KI40W, der som navnet antyder er en 2 x 40 watt rørkonstruktion, som stadig produceres idag. Det siger lidt om produkternes kvalitet, at KI40W efter 11 år kun er nået til en Mk II !!!

KE blev ISO-certificeret i 1996 og produktionen har siden været under streng kontrol. Siden har KE etableret et produktionsapparat i Kina og startede i 2000 med at producere højttalere. KE beskæftiger i dag ca 200 medarbejdere.

Emille
Kwangwoo Electronics Emille rørforstærker er en nøddeknækker af format med sine 40 kilo. Hovedparten af kampvægten stammer fra de tre enorme trafoer placeret bagest på forstærkeren. Siderne er udført i træ, mens topladen er forsynet med et spejl, som giver de blåt oplyste rør et imponerende spil. På toppladen sidder desuden en omskifter, der lader dig checke tomgangsstrømmen (bias). Der er simpelthen en indstilling til hver af de fire udgangsrør. Det handler kun om at få bålen på meteret i det grønne felt – er den ikke det, er det tid til at checke røret eller bias’en.

Frontpladen huser kun indgangsvælgeren, volumenkontrollen og en afbryder. For at skåne såvel barne- som voksenhænder, leveres Emille med et solidt gitter, der skal placeres over rørene.
Bestykningen på denne push-pull konstruktion er ganske overdådig. Emille benytter fire 6550A rør, to stk D6J8 og hele seks 6350 rør, så skal du have en Emille, så køb den inden vinter !!!

Bagsiden er pænt udstyret med seks sæt indgange og en enkelt ud til optagelser. Højttalerterminalerne er af hæderlig kvalitet uden at prale af de store logik i placeringerne, nu hvor der er udgange til både 4, 8 og 16 ohms højttalere. Se bare hvordan kabler med spader måtte tilsluttes på billede. Sørg derfor for at benytte bananstik !

Højttalerterminalerne er ikke supersmart placerede, men i god kvalitet

MUSIIIIK !!
Rørforstærkere bør naturligvis varme behørigt op, inden musikken flyder – således også med KI-70W. Der er en vis forventningens glæde over at se det blå blære-lys brede sig sammen med de traditionelle gyldne skær fra ”lamperne”, når forstærkeren tændes. På denne front er der virkelig tale om, at ejerglæden får positiv særbehandling.  Men hvordan spiller denne Koreakæmpe så i ørerne på en transistorfreak ??
Aldeles vidunderligt, kan jeg lige så godt afsløre først som sidst ! Eller måske skulle jeg nærmere sige: Aldeles vidunderligt, magtfuldt OG behageligt.
Generelt er det fra det lidt dybere mellemtoneområde og op til den øverste hørbare oktav, at denne forstærker har sine bedste dyder. I dette område er klangen detaljeret, kontrastrig, engagerende, velopløst og super nærværende, hvis det skal beskrives i nøgleordsform.

I praksis betyder det, at kvindestemmer står flot og naturligt foran dig med god krop og megen varme. Trisha Yearwoods stemme på I’ll Be Thinkin About You er  så overbevisende nærværende, så jeg næsten er sikker på, at det er mig, hun synger om. Akustiske instrumenter med de primære overtoner i mellemtoneområdet er ganske enkelt en fornøjelse at lytte til uanset om det er akustiske guitarer, violiner, flygel eller blæseinstrumenter. Specielt de instrumenter med en bredspektret overtoneprofil som westernguitarer får hårene til at rejse sig. Det er især KI-70W’s evne til at få instrumentet ”ind i stuen” sammen med det enorme detaljeringsniveau og den særdeles behagelige øvre diskantgengivelse, der får instrumenter og stemmer til at forføre dig, så du glemmer alt om at lytte egenskaber og i stedet synker ned i behagelig, musikalsk apati, hvor du får en ubevidst erkendelse af, at alle nymodens high-tec begreber og multikanalsystemer bare kan springe på hovedet i havet uden at det vil røre dig en høstblomst !

Ole Boskovs ”Going Crazy” er et nummer af den slags, der får KI-70W til at rejse sig i fuldt format. Både Oles stemme og guitar er så inciterende og stemningsmættede, som de overhovedet kan blive. Det er BARE dejligt !

Basgengivelsen er både dyb og nærværende selv på mere krævende systemer. Den synes også vældig godt integreret i resten af gengivelsen, men det er lige præcis i dette område, at jeg vågner op fra min behagelige døs og savner min GamuT D200’s ultradynamiske og nådesløse kontrol af basenhederne. KI-70W synes at være en brøkdel af et splitsekund længere om at takle det massive attack fra en stramt optaget stor- eller lilletromme for den sags skyld.

Jeg må dog indrømme, at efter udelukkende at have benyttet KI-70W gennem længere tid, var jeg så småt ved at vænne mig til den tilgivende og lidt runde basgengivelse. Det er trods alt kun den første del af attack’et, der klemmes en bagatel. Fritklingende toner fra kontrabasser, basuner flygler og kirkeorgler står med overraskende magt og luft i gengivelsen. Hedengangne Jaco Pastorius’  båndløse bas er virkelig flot skruet sammen med magtfuld bund, distinkt tone og den herlige snerren fra båndene mod træet. Selv om rørforstærkere generelt er blevet kraftigere de seneste år, er det tydeligt at de 2 x 70 watt fra Emille er helt tilstrækkeligt til at pumpe liv i langt de fleste systemer.

Selv CD’en Live Aus Berlin med Rammstein, som oser af energi i bunden er helt behagelig at lytte til. Først da jeg efter knap to ugers rør-indoktrinering fik det sædvanlige setup tilsluttet gik det op for mig, at der faktisk er en smule mere at hente med en kraftig transistorkonstruktion. Retfærdigvis skal det dog siges, at du an få hele to KI-70W forstærkere for kombinationen af en GamuT D200 og en Bryston forforstærker. Set i det lys, er der ikke meget, der trækker ned i KI-70W’s karakterbog – heller ikke på bassiden ud over de allerede nævne bagateller.

Lydbilledet er aldeles overskueligt på godt og mindre godt. Selv på komplekse klassiske indspilning som Carmina Burana på Deutche Grammophon står instrumenterne tydeligt separerede og med de kælne overtoner smygende omkring dig, men lydbilledet er knap så bredt, som forventet af en integreret amp i denne prisklasse. Kan du lide – som jeg – at tage en virtuel vandring mellem instrumenter og sangere på gode optagelser, skal du trække maven ind for at komme rundt. Det er ikke så meget instrumenternes fylde, som luften mellem dem, der er mindre. Også i højden synes der at mangle et par cm.
Til gengæld er ruminformationen i særklasse. Jeg er jævnligt gæst i Europas operahuse og koncertsale, og der er ingen problemer med at hente de mest fremtrædende karakteristika fra mine favoritsale. Man kan undre sig lidt over sammenhængen mellem smallere lydbillede og den gode ruminformation, men måske hænger det sammen med KI-70W’s evner til at styre de største membraner på krævende højttalersystemer.

Spejloverfladen giver et lækkert spil

Tryllefløjten, som kan fås i uddrag på Deutche Grammophon i en 32 år gammel optagelse er en fantastisk eksponent for, hvordan en koncertsal kan respondere på en stemme. Det berømte soloparti af Nattens Dronning, hvor stemmen mætter den store sal og ruller langs vægge og ikke mindst lofter, gengives på overbevisende facon.
Også studieoptagelser som eksempelvis Etta Camerons version af Tears In Heaven byder på en stor oplevelse. Her er det især Ettas unikke stemme, der kryber ind under huden, men også det bagvedliggende kor, hvor engagementet ikke er til at tage fejl af, er perlende lækkert serveret. Informationerne om optagerummet står så klart som en stregtegning med mm-mål på !!

Konklusion
Umiddelbart kan denne beskrivelse af KI-70W lyde som en pose blandede bolcher, men der er vitterlig tale om, at kritikken ligger på bagatelniveau og for en rør-mand kan visse af egenskaberne sagtens tolkes som "charme". KI-70W ER nemlig en virkelig kvalificeret spilledåse, som i ordets bedste forstand kan karakteriseres som musikformidler. Den har absolut intet ondt skabt i sig og de nævnte kritikpunkter er primært i forhold til langt dyrere forstærkere konstrueret efter helt andre principper.
KI-70W trives bedst med enkel, gerne akustisk musik, pop, jazz og lettere rock, men har også sin helt egen charme, når der fyres op under kedlerne.

Isoleret set er det netop en forstærker som KI-70W, der overbeviser mig om rørforstærkernes uforlignelige egenskaber. Set i dette lys er KI-70W intet mindre end et hit til prisen.

Pris: 27.500,-

  • Type: 2 channel Stereo
  • Input: CD, Tuner, Tape, Aux1, Aux2, Video
  • Function Knobs: Power, Function selector, Volume control
  • Output Power: 70W + 70W   8ohms  (T.H.D 2%)
  • Input Sensitivity: 0.2Vrms
  • Speaker Impedance: 4, 8, 16ohms Compatible
  • Frequency Response: 10Hz - 30KHz±1dB
  • Power: AC 220V, 360W, 50/60Hz
  • Tubes Used: 6550A x 4, 6DJ8 x2 ,6350 x 6
  • Net item Size: 490 X 420 X 200(WDH)

Mictor Highend Cable / Kwang Woo-Emillé
Søbrinken 11
7700 Thisted
Tel. 97 91 16 01
www.mictor.dk


 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.