Her er du: Nyheder - Cocktail Audio N25 29. marts 2024 | 06:18   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Cocktail Audio N25
Af: Medlyd  [13.01.2021] Print nyhed
Cocktail Audio fylder endnu engang cocktailglasset op til randen med et interessant mix af ingredienser

Det sydkoreanske firma kalder selv beskedent sit nyeste produkt, N25, for en ”hifi-audio streamer og afspiller”, men N25 er så alsidig, at den kan være centrum for begivenhederne i et kompakt, vellydende og rent digitalt stereoanlæg. CocktailAudio har allerede flere gange bevist, at virksomheden lever op til sit drinks-inspirerede navn, når det gælder om at blande flere kendte ingredienser på en ny måde. Nu har den sydkoreanske multimediespecialist gjort det igen med den spritnye streamer N25. For i vanlig cocktailAudio-stil er N25 nemlig meget mere end blot en streamer. Mulighederne er mange, og vi nævner i flæng:

Volumenkontrol og både digitale og analoge udgange, så N25 kan agere centrum som både streamer og forforstærker i anlægget. Mulighed for tilslutning af trådløse hovedtelefoner via Bluetooth, og tilkoble et USB-drev, så man kan rippe sine CD’er. Roon-ready og de mest kendte streaming-tjenester, bl.a. Tidal, Spotify og Qubuz, integreret. Et væld af digitale indgange, så man kan spille musik fra både NAS-server og USB-lager. HDMI udgang med ARC understøttelse, giver mulighed for at få lyden fra et TV tilbage i N25 og få coverart på TV'et. Læg dertil digital internetradio, multirumsfunktion, Spotify Connect og Apple Airplay, og cocktailglasset må siges at være fyldt til randen.

I N25 finder man desuden samme digitale top-chip fra Sabre, som Cocktail Audio anvender i flere af firmaets andre produkter, bl.a. den populære X45. Det giver garanti for lydkvalitet fra øverste hylde – og i højeste opløsning helt op til DSD. Udover det digitale hjerte har N25 også andre træk fælles med X45. Det gælder for eksempel de avancerede betjeningsmuligheder bl.a. via cocktailAudios dedikerede app, MusicX Neo. Man kan også vælge at betjene N25 på mere traditionel vis med den medfølgende fjernbetjening. Og man kan hele tiden følge med på apparatets integrerede 4,6 tommer skærm, der bl.a. tilbyder muligheden for valg af dansk tekst.

Der er naturligvis også forskelle på X45 og N25, da den nye streamer eksempelvis ikke har indbygget drev og muligheden for indbygning af harddisk til at rippe sin CD-samling over på, man kan dog tilslutte en harddisk og rippe fra et USB drev. Derfor har Cocktail Audio også set sit snit til at give N25 et slankt og elegant look. Med en højde på kun godt 7 cm og med et skarpt design med centerplaceret skærm, to store drejeknapper og få, veldesignede trykknapper i et gedigent bygget kabinet i enten sort eller sølv, vil N25 blende godt ind i de fleste danske hjem.

Pris: Kr. 9495,-


For yderligere information, kontakt:

Bigture/Medlyd

Web: www.medlyd.dk
Tlf.: 7025 3009

 

Øvrige nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Stax nyhed
07.01.2024
Arcam Radia
07.01.2024
Nyt fra JBL
05.01.2024
Glædelig jul & Godt nytår!
20.12.2023
Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes