HIFI4ALL.DK
dCS er tilbage i Danmark
High Performance Audio  [26.04.2018]
Efter flere års fravær i Danmark, er dCS med deres kompromisløse digitale løsninger tilbage på det danske marked og det med et produkt som har markant bredere appeal, nemlig dCS Network Bridge

dCS Network Bridge er en minimalistisk og elegant streamer med et kraftfuldt udvalg af features: ROON ready, UPnP, USB, Airplay, TIDAL, Spotify Connect, Auto-clocking m.m. dCS Network Bridge tillader, at streame bit-perfekt højtopløste musikfiler fra netværksservere, USB-enheder, online streamingtjenester som TIDAL og Spotify Connect samt Apple Airplay. App'en til dCS Network Bridge giver fuld kontrol over kablet og trådløs streaming samt indgange, udgange og clock-indstillinger, og er baseret på samme teknologi som dCS-flagskibet Vivaldi. Populært er ROON som afspilningsplatform.

Bit-perfekt håndtering af filer op til 24-bit samt DSD64 og DSD128 i DoP-formater. Hvis den tilsluttede DAC er af ældre type, kan dCS Network Bridge automatisk nedskalere f.eks. DXD og DSD til 24-bit PCM. Firmwaren i dCS Network Bridge opdateres nemt via internettet, hvilket endvidere giver producenten mulighed for at tilføje nye funktioner og optimere ydelse.

dCS er mest kendt for de kompromisløse produkter, f.eks. den 4-delte Vivaldi DAC-løsning som består af DAC, opsampler, clock og transport. dCS har endvidere Vivaldi One, Rossini og Debussy i sortimentet, som er baseret på teknologier fra Vivaldi.


For yderligere information, kontakt:

High-Performance Audio

Web: www.high-performance.dk
Mail: info@high-performance.dk
Tlf: 28 90 54 54

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.