HIFI4ALL.DK
BH01 musikmøbel
Medlyd  [10.04.2017]
Dansk designtradition omfavner den store lyd, og det er intet mindre end et hul i den danske møbeltradition, der bliver udfyldt, når et helt nyt designmøbel ser dagens lys

Mens man i årtier har kunnet møblere hele hjemmet med danske møbelklassikere, har lydentusiaster og musikelskere manglet et smukt møbel med plads til pladespiller, forstærkere, vinylplader mm. Hidtil har man været henvist til funktionelle hi-fi-møbler, der var blottet for designmæssige kvaliteter, eller reoler som var beregnet til alt muligt andet. Nu ser BH01 dagens lys: Umiddelbart en klassisk skænk i traditionen fra dansk møbeldesigns guldalder i 1950’erne og 1960’erne. Men ved nærmere eftersyn er den spækket med detaljer til LP-plader, pladespiller, forstærkere og de tilhørende kabler.

BH01 er udsprunget af en oprigtig underen over, at udstyr af meget høj designmæssig kvalitet og udførelse ofte endte på et trist hi-fi-møbel eller en reol. Vi har en voksende kvalitetsbevidst og moden målgruppe med smag for livets finere nuancer, så vi tænkte, at det måtte kunne gøres bedre. BH01 er oprindeligt designet af Bruno Hansen og videreudviklet til Hi-Fi af Jens Christian Haaning fra firmaet Studio84. Henrik Peulicke fra firmaet Medlyd, som er ligeledes er dansk distributør, har været med til at sætte dimensioner og funktioner for BH01.

Bruno Hansens opgaver spænder vidt fra konkylien i Operaen over Sorø Academy Science Center til Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus. Møblet fremstår som en klassisk skænk i teaktræ´s finer, som man kender det fra nogle af de store danske møbeldesignere, som Børge Mogensen og Arne Vodder. Møblet kan åbnes og lukkes med lette jalousilåger, der gemmes i en dobbeltvæg, og med let skrående ben fremstår det harmonisk og elegant. Et møbel, der kan indgå med andre møbelklassikere i et velindrettet hjem. I den ene side finder man en LP-skuffe, der kan skubbes ud med et let tryk. Og i den anden side er der hylder med plads til forstærkere og lignende. Der er tilgang til kabler flere steder fra bagsiden, og gennemgang til kabler mellem rum og hylder. BH01 er ”Handmade in Denmark”.

 

Pris:

BH01 standard: Kr. 19.985,-
BH01 m. 2 flytbare hylder: Kr. 21.600,-
BH01 m. 1 flytbar hylde og LP-skuffe: Kr. 23.300,-

Løs hylde: Kr. 1095,-
Løs LP-skuffe: Kr. 2695,-


For yderligere information, kontakt:

Bigture/Medlyd

Web: www.medlyd.dk
Tlf.: 7025 3009

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.