Her er du: Anmeldelser - Vincent SA-T7 19. marts 2024 | 11:48   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Vincent SA-T7
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [19.11.2016] Print testen
Når Vincent sender et nyt top-produkt på markedet, så skal man kigge med. For det er helt sikkert, at der tale om noget helt særligt og usædvanligt. Og her ser og lytter vi nærmere på deres nyeste top-forforstærker SA-T7

Men hvorfor kun forforstærkeren, og ikke de lige så nye effekttrin fra samme serie, vil den vågne læser måske spørge om. Men ud fra egen erfaring, så er det sjældnere, at man falder over en rigtig god forforstærker, end rigtig gode effekttrin. Sidstnævnte har Vincent også allerede har vist deres spidskompetence indenfor. Og de nye effekttrin adskiller sig opbygningsmæssigt ikke væsentlig fra tidligere modeller fra Vincent.

Forforstærkeren SA-T7 er derimod helt ny, og er væsentlig anderledes end det, Vincent tidligere har lavet. Umiddelbart vil man se i retning af den tidligere SA-T8, men der er ingen ligheder til den nye SA-T7. Og selv om modelnummeret er røget en tak ned, så er der altså omvendt tale om flere trin op ad stigen!

Og som noget helt specielt så har Vincent valgt ikke, at gå den balancerede vej denne gang. Så trods flere rør end SA-T8, så er SA-T7 helt almindelig ubalanceret fra indgang til udgang. De mange rør skyldes, at SA-T7 har et ekstra gain-trin pr. kanal efter tonekontrollerne. Disse kan selvfølgelig kobles til og fra alt efter behov. Men ubalancerede kredsløb er også enklere, og dermed nemmere at holde mere præcise.

Bag udviklingen af SA-T7 står Frank Blöhbaum, som også har udviklet de store forstærkere V-60 og V-88 og CD-afspilleren C-60 fra Vincent’s rørmærke TAC, samt det meget dyre og velansete top-forstærkersæt fra Thorens. Så er det er særdeles habile kræfter, der ligger bag SA-T7.

Valget af rør er også specielt, og de består af fire sæt NOS (New Old Stock) CV6189 til forstærkning og 6S3P-EV til impedans-tilpasning i de fire gain-trin, 2 i serie i hver side. CV6189 er et pentode-rør, der oprindeligt er udviklet til 24/7 højfrekvens tele-transmission, og giver en kraftigere forstærkning, i forhold til et traditionelt triode-rør. Omvendt kan et pentode-rør også være mere støjende, og kræver derfor ekstra opmærksom til de omkringliggende kredsløb, der forsyner og arbejder sammen med rørene.

Og det er her, at Frank Blöhbaum kommer på banen, for han har udviklet det, han kalder et Vimala-modul, der netop løser denne opgave, så resultatet faktisk er bedre end traditionelle trioder. Vimala kommer fra sanskrit, og kan frit oversættes til: Rent, klart, transparent, oplyst osv. Samtidig bevirker 6S3P-EV røret, oprindeligt udviklet til radar i MIG-fly, at hver gain-trin har en særdeles lav udgangsimpedans. Dette gør forforstærkeren meget mindre følsom over for de efterfølgende kablers karakteristik. Der er ligeledes to sæt udgange på SA-T7 med en modstand på henholdsvis 50 og 600 ohm, så følsomheden over for det efterfølgende effekttrin også kan minimeres. Alt sammen for, at signalet slipper uhæmmet (Vimala/uberørt) videre ud i signalvejen. En speciel detalje er, at de små Vimala-moduler også sidder i rørsokler.

SA-T7 har også en indbygget D/A-konverter med input til S/P-dif coaxial og optisk, så man kan afspille direkte fra en streamer eller en ældre CD-afspiller, som har brug for et løft. Indgange til dette finder man på bagsiden, sammen med lækre stik til de 6 analoge indgange og de 2 udgange.

Indvendigt er det rigtig lækkert opbygget med blandt andet spejlede kredsløb til de 4 gain-trin. Strømforsyningen er meget traditionel, men også rigtig godt dimensioneret, og består primært af to R-core trafoer med selvstændig forsyning til logikken og hele 4 separate forsyninger til de følsomme lydkredsløb - et til hvert gain-trin! Et 85A2 rør benyttes til spændingsreguleringen, og det sidder i vinduet forrest på SA-T7, og gløder så kraftigt, at det indbyggede lys i dette vindue sagtens kan slukkes helt. SA-T7’s mange rør gløder ligeledes meget flot nede fra kabinettet, når den spiller, og er ren guf for øjnene lige så.

Kabinettet er ligeledes traditionelt bygget af kraftig bukket stålplade, og har den - fra Vincent - kendte opdeling af de forskellige kredsløb, så de fine og følsomme lydkredsløb ikke forstyrres af indstråling fra logikken. Fronten er af aluminium, og her har finishen lige fået et ekstra hak opad på SA-T7, i forhold til den i forvejen gode finish, jeg er blevet vant til fra Vincent. Så det er tydeligt, at Vincent med dette projekt har ønsket, at vise, at man med SA-T7 er gået flere klasser op… på alle måder!

Lytteindtryk

Vincent SA-T7 er en fremragende forforstærker, og også den bedste jeg har hørt i lytterummet. Og det er meget tydeligt, at arbejdet med Frank Blöhbaum har sat sit præg her. Jeg vil påstå, at det bliver meget dyrt, hvis man skal finde noget, der gør jobbet bedre end SA-T7! I forvejen har den ”gamle” Bellini gjort sit for, at sætte andre dyrere forforstærkere på plads.

Der har som sagt været andre forforstærkere på besøg til test i lytterummet gennem tiden, og disse har hver for sig gjort enkelte ting bedre end Bellini’en. Men samlet set har de ikke kunne distancere sig væsentligt, og har alligevel haft prissedler, der var 1½-2 gange højere. Og i visse andre tilfælde har meget anerkendte mærkers forforstærkere været både dyrere og horribelt ringere!

Men Vincent’en distancerer sig på alle områder, ikke i voldsom grad, men gør bare alting lidt bedre. Især dens formåen til, at hive nye detaljer ud af musikken, og samtidig tydeliggøre de mindste, tidligere mikroskopiske detaljer, er det, der først bemærkes. Og ligeledes præciseres lydbilledet og perspektivet også lige en tand mere, så det nu fremstår exceptionelt præcist. Samtidig skubbes bagvæggen i lydbilledet endnu længere ind bagved, og hvor jeg ved skiftet til de nye referencehøjtalere fra Audiovector oplevede lydbilledet blive rykket lidt frem, så er det nu rykket tilbage igen, og endda med endnu længere ind til bagvæggen end tidligere.

Men oplevelsen af, at de udøvende kan bevæge sig helt frem til den ”forreste kant” i lydbilledet, vedbliver. På Tryllefløjten vandrer sangerne rundt på scenen i både bredde og dybde, og de får med SA-T7 lov til, at udnytte pladsen helt frem til hvor, højtalerne står og så langt, langt ind bagved, hvor man kun lige kan høre de dem. Og denne ekstreme fornemmelse af dybde er ny, og ikke noget jeg har oplevet i så ekstrem grad før. Bredden og højden er stadig af samme høje standard, som jeg er vant til med Bellini’en. Grundlæggende er dybdefornemmelse da også det, der er sværest, at opnå i lydbilledet.

Og ligesom referencehøjtalerne i sin tid gjorde opmærksom på, at Azimuth på Benz pickup’en godt kunne tåle en lille trimning, så gjorde SA-T7 lige præcis det samme ved første lyt, hvilket er udtryk for, at den også besidder en ekstrem præcis kanalbalance!

Klangmæssigt er SA-T7 meget lig det, jeg kender fra Bellini’en, men er så bare lige en tand bedre nuanceret fra den dybeste bas og til højeste diskant. Alle instrumenter og stemmer får lige et par ekstra facetter på, og det giver den samlede lyd en ekstrem naturlig klang. Men især bassen får ekstra opmærksomhed fra denne bedre nuancering, hvilket får den til at fremstå fantastisk organisk og naturlig, og samtidig mere moderat uden at det betyder tab af niveau.

I mellemtoneområdet er det især stemmerne, der nyder godt af den forbedring SA-T7 giver, og de udøvende fremstår endnu mere naturlige med et nærvær, der gør, at de næsten opleves som værende fysisk til stede i lytterummet. Og det forsætter videre op i diskantområdet, som på en gang slet ikke gør opmærksom på sin tilstedeværelse, men så alligevel opleves både som silkeblød og luftig, og nu også med en sprødhed hvilket, jeg aldrig har oplevet før heroppe i de øverste lag. Men igen er det bare nuanceringen, der er bedre, og giver instrumenter flere facetter med i deres bilyde fra selve den grundlæggende klang. Og ligeledes er den velkendte ”lagkagelyd”, hvor alle instrumenter, de udøvende og detaljerne får hver deres eget lag i musikken, endnu skarpere skåret op.

Normalt er tonekontroller ikke noget, jeg beskæftiger mig meget med, da de ikke bør være nødvendige, hvilket de da egentlig heller ikke er på SA-T7. Men når jeg nu alligevel nævner dem, skyldes det, at de faktisk lyder godt – rigtig godt - i dette tilfælde. Og helt ekstraordinært ændrer de kun på niveauet i de frekvensområder, hvor de er sat til, at virke. Det betyder, at hverken detaljering, nuancering eller lydbilledet på nogen påvirkes hørbart. Og det har jeg ikke oplevet før! Der hersker ingen tvivl om, at det er den specielle konstruktion med 2 gain-trin i serie i hver kanal, med tonekontrollerne sat ind mellem de to trin, som gør, at det sker så gnidningsfrit som her!

Den indbyggede D/A konverter er faktisk overraskende god, og svarer lydmæssigt til en god CD-afspiller i samme prisklasse som SA-T7. Men den udnytter desværre ikke helt det overskud, som SA-T7 har. Og sammenlignet med McIntosh’en i lytterummet, så savner jeg de nuancer, detaljer og det raffinement, som SA-T7 ellers lader slippe igennem og tydeliggør. Ligeledes ryger der noget af den naturlighed som SA-T7 kan levere, og samtidig begrænses den koloenorme dybde, som især er en del af SA-T7’s lydsignatur. Så skal man udnytte potentialet fuldt ud, så skal den indbyggede D/A konverter blot ses som en rigtig god mulighed for streaming eller lignende.

Der er også forskel på de to udgange, og her må man prøve sig frem. Forskellen er ikke stor, men alligevel nok til, at udgangen med den laveste udgangsimpedans i dette tilfælde fjernede lidt af de fantastiske forskelle, der er beskrevet ovenfor. Samtidig blev bassen også en lille smule ulden.

Men er der slet ikke noget Vincent SA-T7 gør forkert? Nej, faktisk ikke! Og jeg har i det hele taget svært ved, at tro, at en anden forforstærker kan gøre det grundlæggende bedre, uanset pris. Bevares, der skal der nok findes noget derude, men så koster det nok også det samme som en større familiebil. Vincent’en koster ”kun” 20.000,- og leverer alligevel lyd i ubetinget allerbedste klasse!

Og en ting som især underbygger dette er, at under testen af SA-T7 flød lytterummet igen med plader, også en del som ikke har været fremme i lang tid. Men med SA-T7 ville jeg bare høre mere hele tiden, og qua dens evne til, at hive nye ting ud af pladerne, blev hver plade en ny oplevelse, hver gang!

Samlet indtryk

Det kan siges ganske enkelt: Vincent SA-T7 er uforbeholdent en af de allerbedste forforstærkere derude! Der kan måske fremskaffes noget andet, som gør det endnu bedre, men så bliver det også meget, meget dyrt.

Det har med udviklingen af SA-T7 da også været meningen, at Vincent ville fremvise deres hidtil bedste forforstærker. Og det er sket i samarbejde med Frank Blöhbaum, som står bag andre topprodukter fra TAC og Thorens’ meget dyre forstærker-sæt. Og man må sige, at det er lykkedes til UG med kryds og slange!

Vincent SA-T7 får min største respekt med, og jeg bukker mig i støvet af ydmyghed, og så får SA-T7 udnævnelsen ”Editors Choice” med. Og der er en stor chance for, at SA-T7 på sigt også vil være at finde i undertegnedes reference setup.


Specifikationer:

  • Princip: Rør-baseret forforstærker.
  • Rør: 4 stk. CV6189, 4 stk. 6S3P-EV, 1 stk. 85A2
  • Udgange: 2 stk. på hhv. 50 & 600 ohm
  • Dimensioner: 43 x 13,5 x 37 cm (B x H x D)
  • Vægt: 8,5 kg

Pris: Kr. 19.699,-


Importør:

Vincent-Hifi.dk

Web: www.vincent-hifi.dk
Tlf: 29 40 43 82


Reference-udstyr:

  • Pladespiller: Michell GyroDec SE, Reed 3P
  • Pickup: Benz Micro Ebony TR, Goldring Legacy
  • Stepup/Riaa: Ortofon ST-80SE, Vincent PHO-700
  • CD-afspiller: McIntosh MCD500
  • Streaming: Audiophilleo 2
  • Forstærkere: Audio Analogue Bellini, Norma Revo PA 150
  • Højtalere: Audiovector SR6 Avantgarde II
  • Kabler: Vincent XLR, SilverSonic AirMatrix RCA, SilverSonic Q10, SilverSonic D-75, AM USB
  • Strømfilter: Isotek Syncro, PS Audio Dectet
  • Tilbehør: Sound InVision paneler, SoundSmith EZ-mount


Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og over 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Rummet er dæmpet med absorbenter og diffuserende paneler.

 

Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
CD-afspiller test
23.08.2006
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes