Her er du: Nyheder - P acoustics Challenge 29. marts 2024 | 15:04   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


P acoustics Challenge
Af: Musiklageret  [15.04.2016] Print nyhed
Ny dansk højtaler "Made in dobbelt A"

Det står klart at denne højttaler virkeligt har været en udfordring at udvikle, da ønsket var at lave dels en musikalsk og præcis højttaler som let vil kunne integreres i alle hjem, og dels kunne sælge den til en lav pris uden at gå på kompromis med dansk håndværk. Udgangspunktet at lave en så kompakt gulvhøjttaler som muligt, og Challenge er en kompakt højttaler på kun 80 cm i højden, 14 cm i bredden (Som et CD cover) og en dybde på 24 cm i bunden. Højttaleren skråner let bagover, hvilket giver et meget elegant udtryk. De leveres i sort eller hvid mat lak og kan mod en merpris på kr. 500,- leveres i rød lak.

Enhederne er beskyttet af et integreret frontstof som afsluttes med alu ringe, og terminalerne til højttalerkablet er monteret helt nede mod gulvet, hvilket gør det let, at føre et kabel diskret til højttalerne. Basrefleksporten er desuden afdækket med skum, som gør Challenge til en smuk højttaler selv set fra bagsiden, og kan derfor placeres frit, da der ikke er overladt noget til tilfældighederne. Hvordan kan man opnå dette til denne pris? Det gør man ikke uden at have erfaringen, evnen til at tænke ud af boksen og lysten til at afprøve alternative løsninger. Challenge er en kompakt højttaler hvor alle sider er fremstillet helt i MDF, hvilket gør kabinettet meget resonansdødt, og derfor farver lyden minimalt.

Mellemtoneområdet bliver dækket af 2 stk. 3" fuldtoneenheder, som faktisk i sig selv dækker et enormt stort frekvensområde, og da det menneskelige øre er mest følsom over for lydforskelle i mellemtone området, er det vigtigt at lægge delefrekvenser ind i dette område, og netop derfor er valget faldt på disse. Der skiftes højt i frekvens til en 19mm domediskant med silkemembran, som er ekstrem let. Basområdet varetages af en sidemonteret 6" enhed, med et kraftigt magnetsystem og en papmembran, som kan følge med de hurtige fuldtoneenheder. Ved at benytte fuldtoneenhederne som udgangspunkt, har det været muligt at simplificere delefilteret, hvilket lydmæssigt er en rigtig god ide (less is more). Elektrisk set er det også en god ide, da højttalerne bliver en nemmere elektrisk belastning for forstærkerne, da man kan benytte mindre forstærkere, og oveni sparer man penge, da der er meget færre komponenter. Simpelt og enkelt!

Challenge elegante design er også akustisk set en god ide, da enheden kommer i akustisk fase, og selve diskantenheden er monteret imellem de to mellemtone enheder, som kombineret med et 1. ordens delefilter giver en korrekt D'appolito konstruktion, som gengiver musikken meget mere naturtro end mange andre løsninger, hvor der benyttes flere enheder, da lyden er mere homogen og opleves som komme fra et punkt. Vi nævnte tidligere at basrefleksporten er dækket af skum, og dette giver ikke bare en smuk afslutning, men virker også som en akustisk ventil, som dæmper pukler fra en normal basrefleksport, det der kan høres som pustelyde fra nogle højttalere. De få filter komponenter er af høj kvalitet med bla foliekondensator i stedet for billige elektrolyttyper, kablet er et OFC kabel.

Challenge er helt unikt for denne prisklasse udviklet og Samlet i Danmark, nærmere bestemt i Aalborg, og kvaliteten er 1. klasses og langt langt højere end hvad man ellers kan købe i denne prisklasse. Det kan godt lade sig gøre at bygge højttalere i dansk kvalitet, i Danmark til konkurrencedygtige priser, hvis man tænker sig grundigt om! Vi har et tæt samarbejde med P Acoustics og sælger derfor højttalerne direkte udenom en grossist, hvilket giver en typisk besparelse på 35 - 40% på et allerede attraktivt prissat produkt.

Pris: Kr. 5000,- sættet.


For yderligere information, kontakt:

Musiklageret

Web: www.musiklageret.com

 

Øvrige nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Stax nyhed
07.01.2024
Arcam Radia
07.01.2024
Nyt fra JBL
05.01.2024
Glædelig jul & Godt nytår!
20.12.2023
Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes