Her er du: Nyheder - Ny B&W CM S2 serie 28. marts 2024 | 11:03   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Ny B&W CM S2 serie
Af: Hifi Klubben  [27.08.2014] Print nyhed
Bowers & Wilkins præsenterer nu den nye generation af deres elegante og velspillende CM-højttalerserie. En hi-fi-oplevelse med et væld af opgraderinger, som løfter både lyd og design

CM-højttalerserien fra Bowers & Wilkins har altid stået for avanceret teknologi, høj lydkvalitet og en eksklusiv møbelfinish, som gør selv de store gulvmodeller til et elegant indslag i en moderne boligindretning. En kombination, som har gjort CM-serien særdeles populær.

B&W har ikke hvilet på laurbærrene, og nu er næste CM-generation klar til at indtage stuerne hos entusiaster over hele verden. Alle modeller er opgraderet i både design og teknologi, og en helt ny model – stativhøjttaleren CM6 S2 – er kommet ind i familien. Man kan dermed få CM-oplevelsen, uanset om behovet siger en kompakt model, et tungt stereosystem eller en fuldt udbygget hjemmebiograf.

En del af de nye enheder i CM-serien deles med den mere økonomiske 600-serie, men CM-højttalerne lyder markant bedre. Et kunststykke, som blandt andet bygger på kraftigere kabinetkonstruktion og opgraderede delefiltre. En understregning af, at CM-serien ikke bare handler om lækkert design – alle detaljer er optimeret til maksimal lydkvalitet!

Selve CM-familien er uændret i forhold til tidligere generation bortset fra tilføjelsen af den eksklusive kompaktmonitor CM6 S2. En spændende nyhed med topmonteret Nautilus-ladet diskant i separat hus ligesom på topmodellen CM10 S2. Herudover fås de to kompaktmodeller CM1 S2 og CM5 S2, gulvmodellerne CM8 S2 og CM9 S2 samt centerhøjttalerne CM Centre S2 og CM Centre 2 S2.

Seriens subwoofer ASW10CM S2 er uændret i forhold til tidligere, men fås nu også i matchende mat hvid finish. Til kompaktmodellerne er udviklet en elegant og stabil ny gulvstander FS-CM S2. Alle modeller fås i ægte rosentræ-finer, alternativt lakeret i højglans sort eller mat hvid (ASW10CM S2 fås dog kun i sort eller hvid).


For yderligere information, kontakt:

Hi-Fi Klubben Online

Web: www.hifiklubben.dk
Mail: online@hifiklubben.dk
Tlf.: 70 80 90 00

 

Øvrige nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Stax nyhed
07.01.2024
Arcam Radia
07.01.2024
Nyt fra JBL
05.01.2024
Glædelig jul & Godt nytår!
20.12.2023
Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes