Her er du: Nyheder - Capriccio Continuo i Danmark 28. marts 2024 | 19:53   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Capriccio Continuo i Danmark
Af: Sound Defined  [10.12.2013] Print nyhed
Sound Defined præsenterer det spændende italienske højttaler mærke Capriccio Continuo

Bag firmaet står Joseph Szall, som i mere end 20 år har udviklet egne højttalerenheder under navnet Audio Transducer Design. Der er tale om ret så avancerede enheder med betegnelserne Ariacell GTi og NanoCarbon. Hvis enhederne ved nøjere eftersyn virker bekendt, er det fordi de anvendes af en række high-end højttaler firmaer, bl.a. af Magico. For 10 år siden stiftede Josepf Szall så endnu et firma kaldet Capriccio Continuo. Her produceres komplette højttalere, hvor hans enheder anvendes optimalt i samspil med multislope-eliptiske "T20Z"-delefiltre, der ligeledes er hans egen kreation. Programmet af højttalere omfatter ialt 4 modeller, hvoraf de to mest avancerede omtales her:

AD Monitor Premiere er en kompakt to-vejs monitor med et frekvensområde fra 39Hz-21kHz baseret på en 130 mm AGTi enhed og en egenudviklet Heil diskant, hvor membran-materialet er valgt ud fra kriterier om en passende intern dæmpning fremfor effektivitet og supersonisk båndbredde. Den tungere heil-membran eliminerer helt det klingeri og letbenethed, som denne type diskantenhed ellers kan lide af, og resultatet er en diskant, der er ekstremt hurtig og uden tendens til øretrættende overshoots. AGTi enheden er et kapitel for sig: Den er støbt i ét stykke i et meget let plastmateriale, der normalt anvendes i fly-industrien. Membranen er meget stiv og alligevel dæmpet pga. bittesmå indkapslede luftblærer. Den har en buet facon, der giver meget stor styrke og overfladen er belagt med et ultratyndt lag vakuum-pådampet titanium, som gør at høje såvel som lave frekvenser vandrer med samme hastighed i materialet.

AD Monitor Premiere anvendes af mange japanske lydstudier, da den spiller særdeles naturligt og med et imponerende hul igennem. Fysikken sætter naturligvis grænser for dybbas-formåen fra en lille højttaler som AD Monitor Premiere og systemet kan derfor udbygges med et basmodul kaldet Submonitor mkIII. De to enheder udgør tilsammen en højttaler med frekvensgang fra 27Hz til 21kHz. Submonitor mkIII er udstyret med tre stk 165 mm NanoCarbon bas-enheder, der anvender samme membran facon og materiale som AGTi enheden, men som er beklædt med kulfiber. Submonitor mkIII fungerer som et 1,5 vejs bassystem og er udstyret med en 50 cm lang basport, der består af to rør inden i hinanden, som er tunet til hver sin frekvens.

Man kan starte med et sæt AD Monitors og senere supplere med et sæt Submonitors, hvis man ikke har et stort lytterum fra starten. Caprioccio Continuo imødekommer kundernes ønsker om typen af højttaler-terminaler, forudsat at der er plads til at montere dem på bagpladen. I den version som Sound Defined tilbyder, anvendes WBT Nextgen terminaler i sølv. Højttaleren leveres i een finish – nemlig spejlblank sort pianolak.

Priser pr. stk:

AD Monitor Premiere:  Kr. 29.500,-.
Stander AD Monitor: Kr. 3.800,-.
Submonitor 3: Kr. 34.500,-.

Andre modeller på forespørgsel.

 


For yderligere information, kontakt:

Sound Defined

Web: www.sound-defined.dk 
Mail: info@sound-defined.dk
Tlf: 4259 4055

 

Øvrige nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Stax nyhed
07.01.2024
Arcam Radia
07.01.2024
Nyt fra JBL
05.01.2024
Glædelig jul & Godt nytår!
20.12.2023
Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes