HIFI4ALL.DK
Electrocompaniet ECM 2 Mediestreamer
Medlyd  [15.10.2013]
Stream musik og film i topkvalitet med Electrocompaniet

Med ECM 2 fra det norske mærke Electrocompaniet får musik- og filmelskere mulighed for at streame musik og film i den bedst mulige kvalitet. ECM 2 kombinerer Electrocompaniets mangeårige erfaring inden for lyd i topklasse med nye, innovative løsninger. ECM 2 kommer til salg i Danmark med levering fra november.

Electrocompaniets nye streamer ECM 2 leverer lyd- og billedkvalitet i top, hvad enten det drejer sig om musik, film, fotos, radio eller tv-udsendelser og uanset, om det bliver afviklet fra den interne harddisk (der vælges af brugeren), eller det bliver streamet fra et netværk.  Dermed giver ECM 2 direkte adgang til det bedste fra det trådløse lyd- og billedunivers – uden at man behøver at gå på kompromis med kvaliteten, samtidigt integreres ECM 2 let i dit eksisterende anlæg.

ECM 2 er udstyret med et enkelt, intuitivt bruger-interface, der gør streameren meget let at betjene, uanset om man bruger en smartphone (både Android og iPhone) eller en tablet.

ECM 2 har desuden en digital volumenkontrol, så streameren kan sluttes direkte til en effektforstærker og dermed fungere som en topklasse forforstærker i et anlæg med digitale lydkilder.

ECM 2 er baseret på Electrocompaniets nyeste, anmelderroste konverter, DAC’en ECD 2, der er i stand til at reproducere digitale optagelser uden tab og i højeste opløsning. DAC’en i ECD 2 og ECM 2 er en kombination af den mest moderne, digitale audio-elektronik og analoge kredsløb baseret på Electrocompaniets gennemprøvede designprincipper.

Resultatet af kombinationen af nyt og gennemprøvet er, at de digitale signaler bliver konverteret med ekstrem lav forvrængning, støj og jitter, hvilket giver en naturlig detaljeret og præcis lydreproduktion.


For yderligere information, kontakt:

Bigture/Medlyd

Web: www.medlyd.dk
Tlf.: 7025 3009

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.