HIFI4ALL.DK
Monitor Audio Radius
KC Audio  [13.09.2013]
Ny Radius serie fra Monitor Audio

Nu opdateres Radius-serien med bedre teknik og justeringer af model-sammensætningen. Navnene er forenklet, så serien nu blot kaldes Radius (uden HD-betegnelsen), hvilket meget godt afspejler produkternes stilmæssige udtryk: Enkelthed. Radius højttalerne er designet ud fra en idé om, at højttalerne skal ligne dét de er - højttalere - men mindre og pænere end de fleste andre. Hvor de fleste konkurrenter i tilsvarende størrelse og prisklasse benytter plastic, aluminium eller andre “moderne” materialer, som regel til skade for lydkvaliteten, er Radius serien udført i MDF, som enhver anden seriøs højttaler. Finish’en på kabinetterne er enten en blank hvid eller sort lakering, eller en ægte finér i valnød.

De to mindste modeller, Radius 45 og Radius 90, samt gulvmodellen 270 har samme fremtoning som de tidligere modeller, men nyder godt af en række opdateringer af teknikken. Såvel selve enhederne som delefilter og terminaler er blevet finpudsede, og det medfører en mærkbar forbedring af lydkvaliteten.

Radius 200 er et nyt design i serien, og er tænkt som den naturlige center-højttaler i de mest kompakte Radius systemer. I forhold til den tidligere HD 180 model har Radius 200 en ekstra bas/mellemtone enhed, hvilket giver den vigtige centerkanal et kraftigt spring fremad med hensyn til fylde og dynamik.

Radius 225 ligner umiddelbart sin forgænger, men med en ikke uvæsentlig ændring som opdages når man ser højttaleren fra siden: Dybden på kabinettet er formindsket fra 105 mm til nu blot 67 mm. Det gør den til et bedre match til moderne, meget flade TV. Teknikken er identisk med Radius 200, og ydelsen er trods det flade design på samme niveau.

Radius One er en 3-i-1 højttaler, der kort sagt er tre Radius 90 bygget sammen i én kasse. Også her er kabinet-dybden blot 67 mm, og skal surround-systemet være ultra-kompakt, er Radius One den mest stilsikre løsning.

Serien fuldendes med to helt nye subwoofer-konstruktioner, der som noget nyt for Monitor Audio er slavebas-systemer, med 8” enheder i Radius 380 og 10” enheder i Radius 390. Begge modeller bruger kraftige klasse D-forstærkere, med 3 valgfrie EQ indstillinger og 12V-trigger indgang så tænd/sluk kan synkroniseres med surround-receiveren.

Priserne starter ved Kr. 899,- per styk.


For yderligere information, kontakt:

KC Audio

Web: www.kcaudio.dk
Mail: claus@kcaudio.dk
Tlf: 2810 3160

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.