HIFI4ALL.DK
Linn Akubarik passiv
Scala Hifi  [04.08.2013]
Den fuldt aktive Linn Akubarik gulvhøjttaler har banet vejen for Akubarik Passiv: En 5-vejs passiv gulvhøjttaler

Ligesom i den fuldt aktive variant, kommer den dybe bas fra det isobariske bas-system, hvor to basenheder sidder lige efter hinanden. Bas-systemet er integreret i den nederste del af højttaleren og gør, at højttaleren kan producere en dyb bas, trods sit slanke ydre.

Ligesom topmodellen Klimax 350A benytter Akubarik Passiv den specialudviklede 3K enhed med mellemtonen, diskanten og superdiskanten. På grund af enhedernes tætte placering virker det akustisk  som om, at lyden kommer fra ét samlet sted og den horisontale spredning er dermed uovertruffen, så du er sikret den bedst mulige lydoplevelse uanset hvor du sidder i rummet.

Det passive delefilter i Akubarik Passiv har krævet omfattende udvikling, og resultatet er et nyt hybridfilter, der sikrer en glidende overgang af lyden mellem alle enheder. Akubarik Passive kan opgraderes til aktiv drift på basserne eller til fuldt aktiv med eksterne effektforstærkere.

Akubarik fås i hvid, sort ask, rosentræ, kirsebær, valnød eller eg. Desuden er det muligt at tilvælge højglans i mere end 200 forskellige farver. 3K enheden fås i sort eller sølv. Foden er i sortmalet stål.

Pris: Kr. 40.000,- stk.


For yderligere information, kontakt:

Scala Hifi

Web: www.scalahifi.dk
Mail: aarhus@scalahifi.dk
Tlf: 8612 1494

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.