HIFI4ALL.DK
Icon Audio
High End Sound  [29.03.2013]
Icon Audio er et nyt mærke hos High End Sound

Denne engelske producent af rør forstærkere startede i 1999 som et garage firma, og er stille vokset sig større. Designet varetages af et team, der ledes af David Shaw, og der er skelet til de gamle rør design fra Leak, Quad, McIntosh og Dynaco, men der benyttes moderne komponenter sammen med god gammeldags teknik, som hardwiring (uden printplader) eller "hård fortrådet" som det hedder på dansk, samt kvalitets materialer.

Icon Audio tilbyder et udvalg af integrerede forstærkere, tillige med et udvalg af separate effektforstærkere, forforstærkere, RIAA-forstærkere både til MM og MC, samt et par CD modeller og en hovedtelefon forstærker. Specielt de integrerede forstærkere vil være interessante for mange, med deres moderate pris niveau og mulighed for at benytte flere forskellige rør typer.

Stereo 40 mkIII M kan anvende en lang række typer som f.eks. EL34, 6CA7, KT66/KT77/KT88 og 6550 (og sikkert også KT90/100/120).

Icon Audio’s effekt forstærkere har mange muligheder, ikke kun den enkelte model, men de typer af rør Icon har valgt, at designe deres modeller ud fra er interessant: 845, 805 og KT88 familien sammen med EL34.

Icon Audio’s riaa modeller er opbygget efter de vanlige Icon Audio dyder, og kan henholdsvis benyttes til MM og MC pick-upper. De er prissat for at tiltrække mange kvalitetsbeviste brugere, men samtidig i den lave ende af prisskalaen for at tilfredsstille de fleste.

Produkterne fra Icon Audio er håndlavet. og gode materialer (ingen plastik) giver lang levetid og en fornemmelse for kvalitet for pengene, sammen med 2 års garanti (undtagen rørene) sikre kunderne værdi for pengene.

Icon Audio sælges udelukkende gennem vores showroom, og vi kan rådgive kunderne om valg af modeller og rør typer, samt rør fabrikater, ligesom vi udskifter rør og justerer produkterne for vores kunder.


For yderligere information, kontakt:

High End Sound

Web: www.highend-sound.com
Mail: info@highend-sound.com
Tlf: 6077 2448

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.