HIFI4ALL.DK
North Star Fluxio & CD-Transport
Mikkel Gige  [05.03.2013]
Jagten på den ”analoge” CD-afspiller er ikke slut endnu, men noget kunne tyde på, at North Star sættet i denne test kunne være det, der sætter det endelig punktum. Vi ser – og lytter – nærmere til CD-Transport drevet og den nye Fluxio dac

For de som ikke har læst med i tidligere test, så har det været en kæphest for undertegnede, at finde frem til en afspiller af de sølvfarvede plader, der besidder samme musikalitet som et godt vinylsetup, og som samtidig ikke kostede en formue. Det har altid været min overbevisning, at det ikke er CD-mediet, men måden man ”afkoder” det på, som var årsag til den kedelige forvrængning, som musikken ofte er plaget af ved afspilning af dette medie. Jeg kalder det også ”digitalitis”!

Mange har forsøgt med rør i den analoge udgang, og det hjælper da ofte også på selve problemet med ”digitalitis”. Men lige så ofte er det med andre medfølgende kompromisser, som for eksempel tab af detaljer og præcision. Det er i hvert fald ikke optimalt.

Men er jagten endelig ved at være slut? Noget kunne tyde på det, med dette sæt fra italienske North Star. Men i mellemtiden er utålmodigheden løbet fra os, og den ubestridte mester af CD mediet, McIntosh MCD500 har indtaget pladsen på hylden i lytterummet, og er fremover ny reference for afspilning af digitale medier. Og det betød at denne test kunne blive særdeles alsidig, da der var 3 drev, streaming og 2 dac’s til stede, som kunne testes på kryds og tværs!

North Star produkterne er meget iøjefaldende med deres ”bølgede” fronter, som godt kan minde lidt om det meget dyrere Jeff Rowland. Det testede sæt blev leveret med matsorte fronter, hvilket giver dem et noget mere neutralt look. Fit og finish er rigtig god, men designet er lidt ”spacy”, og enten elsker man det, ellers også kan man ikke fordrage det. Dog glemmer man alt om det, når første strofe rammer ens ører. Men mere om det senere.

North Star er en lille producent, som har koncentreret produktion og udvikling omkring digitale signalkilder. Tidligere var der dog også forstærkere i sortimentet. Produkterne er bygget op omkring almindelige ”hyldevarer”, som enhver producent har adgang og råd til. Til gengæld er der fokuseret på implementeringen af disse komponenter, så de udnyttes maksimalt.

Og så er der ligeledes fokuseret kraftigt på strømforsyningerne i produkterne. Og det er sømmet lige på hovedet, for desværre tager alt for mange producenter alt for let på dette område, og fokuserer i stedet på ”eksotiske” komponenter med militære specifikationer, som ikke giver en pind mening, når de understøttes af ringe forsyninger, og dårlig implementering.

Det er i hvert fald ikke tilfældet i Fluxio dac’en, hvis indre domineres af to ringkerne-trafoer, og en masse lokale strømreguleringer, som sidder helt ude ved de kredsløb de skal forsyne. Der benyttes som sagt helt almindelige komponenter, om end af rigtig god kvalitet. Og til den digitale konvertering benyttes der 2 stk. BurrBrown 1795 chips.

Fluxio er grundlæggende magen til USB dac 32 fra samme producent, men Fluxio kan fungere som forforstærker med indbygget volumenkontrol. Gain kan sættes til 3 forskellige niveauer, med og uden aktiv hovedtelefonudgang! Og ligeså kan gain også sættes til samme 3 niveauer med direkte output.

På bagsiden sidder der et arsenal af ind- og udgange, balanceret og ubalanceret, S/P-dif coaxial og optisk, AES/EBU, USB og som rosinen i pølseenden... en I2S indgang. Det specielle ved denne er, at selve det digitale signal er adskilt fra clock signaler og lignende. Det betyder mindre sandsynlighed for støj/jitter. Men det kræver selvfølgelig et drev med samme udgang for at kunne udnytte dette.

Og det har CD-Transport drevet selvfølgelig. Igen har vi med samme opskrift at gøre... 2 ringkerne-trafoer, lokale reguleringer helt ude ved de kredsløb de skal forsyne, og så selvfølgelig et Philips CD-Pro løbeværk, som er ophængt på fjedre og bløde gummibøsninger, så eventuelle vibrationer udefra holdes borte. Udover I2S findes der også S/P-dif coaxial og AES/EBU udgange på bagsiden. Drevet kan selv upsample signalet, men er begrænset alt efter hvilken type overførsel det sker med. På I2S upsamples der til 192 kHz, AES/EBU til 96 kHz, mens S/P-dif ikke upsamples. Men det kan også slås fra, og så vil upsamplingen ske i dac’en i stedet.

North Star sættet syner ikke af meget med de små kabinetter, og kan bedst betegnes som en ulv i fåreklæder. Og jeg må ærligt sige, at selv om jeg havde lidt forventninger til sættet, så tog det mig alligevel med storm.


Lytteindtryk

Hver gang italiensk hifi har besøgt lytterummet, har det været en behagelig oplevelse, og North Star sættet er ingen undtagelse. Jeg ved ikke hvad det er italienerne kan med hifi, men det lyder bare altid godt! Om det er deres sans for romantik, der præger lyden, ved jeg ikke, men det er altid det ord, som kommer i mine tanker, når jeg lytter til italiensk hifi. Og tag endelig ikke fejl af begrebet ”romantisk”, for der er hverken tale om afrundinger, varme eller fedme i lyden. Det er udpræget neutralt rent frekvensmæssigt, men samtidig så behageligt, naturligt og mildt, at man bliver helt afhængig af det!

Og allerede fra første plade på North Star sættet stod det klart, at jagten måske var slut, og den ene plade afløste den anden... fuldstændig som med MCD500, da den var til test. Med en sådan start tegnede det lovende for det endelig resultat. Både drev og dac’s blev testet på kryds og tværs med det andet grej i lytterummet.

Allerførst blev der lyttet via I2S forbindelsen, som også viste sig at være suveræn, i forhold til de andre muligheder. Og som et samlet sæt mødes man af en meget organisk lyd, som nedefra starter med en super nuanceret bas, hvor alle toner står fri af hinanden. Og det fortsætter videre op gennem frekvensområdet. Fuldstændig som den lagkage-lyd, jeg har beskrevet med andre produkter. Det betyder i korte træk, at man mødes af en lyd, hvor alle detaljer, instrumenter og stemmer får deres eget lag i det samlede lydbillede. Og kommer der nye ting til, så tildeles de deres eget nye lag, uden at overskygge eller blive overskygget af andet.

Bassen rækker dybt, og vi er næsten ovre i samme super nuancering som MCD500. Dog er der ikke helt den samme differentiering fra plade til plade, men det er tæt på? Og bare for at undgå misforståelser, så er der ingen slinger i valsen, hvad angår præcisionen. Stortrommen har den helt rigtige 3-i-1 lyd... pedal, skind og ”bom”.

Mellemtoneområdet er nok der hvor man bemærker naturligheden og umiddelbarheden mest, for alt kommer igennem som var det, det mest naturlige i verden. Og hårdhed og kant kommer kun frem hvis stemme eller instrument i indspilningen fordrer det, og ikke bare fordi at elektronikken ikke har styr på bits’ene. Diskanten er ligeså flydende og ligetil, og bækner står frem uden unaturlig kant eller ”tst”-lyde. Kun lyden af stikken der rammer, og så tonen af metallet som svinger.

Men en ting er frekvensområderne hver for sig, det skal også fungere samlet... og det gør det! Lyden er udpræget homogen med super dynamik, og lydbilledet er stort, næsten lige så stort som MCD500. Og placeringer af de udøvende er lige i skabet med en 3D fornemmelse og luft omkring de udøvende, som de fleste afspillere må se misundeligt efter. Samtidig undgår sættet at dissekere musikken, som jeg har oplevet med andre afspillere, i deres higen efter optimal ydelse.

Men det afhænger også af forbindelsen mellem CD-Transport drevet og Fluxio dac’en. For det er kun med I2S forbindelsen, at sættet hænger lige efter MCD500. Men samtidig er det tættere på, end nogen anden afspiller i lytterummet nogensinde har været! Og det er så godt, at jeg kun ved direkte sammenligning vil kunne høre forskel. Det eneste jeg savner, når jeg lytter til North Star sættet er den umiddelbarhed, som MCD500 præsenterer musikken med... det sidste totale overskud.

Skifter man til S/P-dif forbindelse mellem CD-Transport og Fluxio, ryger noget af den præcision, detaljer og størrelse på lydbilledet, som I2S forbindelsen giver, og der tabes hørbart terræn i forhold til MCD500. Det samme kom også til udtryk, da jeg tilsluttede MCD500 og Lyngdorf som drev. Her er det tilsyneladende Fluxio’s S/P-dif interface, som ikke følge med. Men vi er stadig helt på højde med andre afspillere i samme prisklasse som dette sæt.

Til gengæld fik Lyngdorf’en faktisk et lille løft sammen med Fluxio, og kunne her se sig fri for den ”digitalitis” som dens egne analoge kredsløb led af i mild grad. Og uden at det gik ud over de tekniske sider af musikken, som man kunne frygte.  Dermed har Fluxio gjort det, som dyrere Dac’s til op mod 50.000,- ikke har kunnet! Disse er aldrig blevet omtalt, af samme årsag. Stor cadeau til Fluxio for dette!

(Efter et vist antal Dac’s kan man godt blive i tvivl om hvorvidt, Lyngdorf’en grundlæggende havde denne fejl allerede efter aflæsning af pladen. Men nu er al tvivl sat til skamme. Den gør det faktisk godt som rent drev!)

Via USB streaming blev jeg mødt af samme mildhed og naturlighed som tidligere, og den samlede ydelse lagde sig op af S/P-dif forbindelsens, og der kunne ikke spores nogen forskelle i lyden i forhold til CD-afspilning via S/P-dif!

Men en ting som imponerede mig helt vildt var, da jeg koblede CD-Transport drevet til MCD500’s digitale indgang via S/P-dif. Forventningen var, at CD-Transport ville ”lide” af samme mangel, som via Fluxio. Men hvor blev min forventning sat til skamme!

Ikke alene kunne jeg cementere, at Fluxio taber terræn via S/P-dif, men jeg kunne også konstatere, at CD-Transport drevet er et suverænt godt drev, som har meget mere i sig end det jeg tidligere hørte. Jeg kunne ganske enkelt ikke høre forskel på, om det var det interne drev eller CD-Transport, som leverede data til Mac’ens dac! Og med ét var CD-Transport drevets ydelse hævet selv fra I2S forbindelsen sammen med Fluxio. Alt var løftet til Mac standard, og det tidligere ønske om det sidste totale overskud var væk... for her var det med! Kun lige ved SACD stak MCD500 stadig af fra CD-Transport drevet. Hold da helt op, hvor er jeg imponeret!


Samlet konklusion

Jagten efter den analoge CD-afspiller er slut! Det blev egentlig konstateret allerede med McIntosh MCD500, at der findes ”analoge” CD-afspillere. Men den var den første, og den er ret bekostelig. Men så kom North Star sættet forbi, koster væsentlig mindre, og leverer 98-99 % af den samme lyd!

Men det er kun via I2S interfacet at ydelsen kommer på niveau med Mac’en, for med S/P-dif eller USB var ydelsen desværre ikke helt med deroppe. Men det er absolut stadig helt på niveau med andre afspillere i samme prisleje som North Star sættet! Og så kan North Star sættet noget med musikken, som mange andre digitale afspillere må se misundeligt efter: Det spiller musik, og er i den grad ”analogt” i sit udtryk, uden at det betyder tab af detaljer eller information.

Det der overraskede allermest, var da North Star drevet blev koblet til MCD500’s digitale indgang via S/P-dif, for her var der ingen forskel mellem internt eller eksternt drev! Og det betyder at CD-Transport er det suverænt bedste separate drev, som jeg har lagt ører til! Men det bekræfter desværre også, at det er S/P-dif interfacet på Fluxio, som har lidt "mangler" i forhold til I2S.

Men North Star sættet er som sagt en ”analog” digital afspiller, og er den afspiller som er kommet nærmest på den nye reference McIntosh MCD500. Kun ved direkte sammenligning kan jeg høre forskel.

Som samlet sæt er titlen ”Top Klasse” fuldt berettiget, og den titel får Fluxio med på vejen. Via I2S forbindelse er vi meget tæt på en "Editors Choice", men da ydelsen falder via S/P-dif, så kan den ikke tildeles. CD-Transport drevet derimod overraskede med sit fuldstændige overskud, når det var koblet sammen med MCD500, og det var tæt på med Fluxio. Derfor får det titlen ”Editors Choice”!

North Star barsler dog med en ny dac topmodel, og den skal selvfølgelig prøves sammen med drevet til sin tid, for at se og høre, om MCD500 kan trues i sin topposition.

Og hermed slutter jagten så på den ”analoge” CD-afspiller, men det betyder ikke enden på test af digitale afspillere...


Specifikationer:

Fluxio:

  • Input: 32bit/192kHz
  • Indgange: I2S(RJ45), S/P-dif(4 stk), AES/EBU & USB
  • Dimensioner: 43,5 x 7 x 17 cm (B x H x D).
  • Vægt: 5 kg.

CD-Transport:

  • Udgange: I2S(RJ45), S/P-dif(Coax) & AES/EBU
  • Dimensioner: 43,5 x 7,5 x 17 cm (B x H x D).
  • Vægt: 7,5 kg.


Pris:

Fluxio: Kr. 16.745,-.
CD-Transport: 20.645,-.

(Standard concerto finish)


Importør:

Exotic Audio

Web: www.exoticaudio.dk
Mail: info@exoticaudio.dk
Tlf.: 35 11 27 70


Reference-udstyr:

Pladespiller: Michell GyroDec SE, Reed 3P
Pickup: Benz Micro Ebony TR, Ortofon Rondo Bronze
CD-afspiller: McIntosh MCD500
Forstærkere: Ortofon ST-80SE, Audio Analogue Bellini, Vincent SP-995
Højtalere: Xavian XN360
Kabler: Vincent XLR, SilverSonic AirMatrix RCA, SilverSonic Q10
Tilbehør: Brinck Br507 strømfilter, Sound InVision paneler


Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og over 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Rummet dæmpet med absorbenter og diffuserende paneler.

 


Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK!
Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.