Thor! Et glædeligt gensyn.

Udefra er der ikke den store forskel at se. Set forfra, fra siden eller toppen er det stadig det samme kabinet. Og kun bagpå er der forskel, vel og mærke hvis du vælger ”topmodellen” med DAC og/eller RIAA indbygget. For bagpladen er den eneste forskel mellem tidligere versioner og standard Thor Mk. III, og versionerne med DAC eller RIAA. Og det er nok den eneste synlige forskel ved Mk. III.

Kabinettet er super lækkert udført, som vanligt fra Bladelius, med en skuret og eloxeret aluminiumsfront med afrundede kanter hele vejen rundt. Navnet Bladelius er fræset ind i fronten, som man ser det på alle Bladelius’ produkter. Topsvøbet er lavet af en ca. 2 mm tyk aluminiumsplade, hvor navnet Thor er fræset ned i toppen. Alle dele er lavet med super præcision, og da undertegnede havde toppen af for at tage billeder, var det kun lige med nød og næppe, at den kom på igen. For alting havde så snævre tolerancer, at det kun lige kunne lade sig gøre. Selv displayet på fronten er sat i med en præcision som gør, at det kun er når man fører en finger over fronten, at man bemærker overgangen. Volumenknappen er den velkendte halvkugle, som har været med fra starten, og som også ses på andre Bladelius-forstærkere.

Bagpladen er lige så af aluminium og er som sagt forskellig alt efter versionen man vælger. Skal Thor Mk. III opdateres på et senere tidspunkt med DAC eller RIAA, betyder det ligeledes at bagpladen skal skiftes. Den følger selvfølgelig med sammen med DAC eller RIAA modulerne. Stik er der rigeligt af bagpå, så det er ikke her, at man løber tør for muligheder. Der er endda to balancerede indgange! Stikkene er af almindelig god kvalitet, dog med undtagelse af højtalerterminalerne, som skiller sig ud ved at komme fra WBT’s bedste division. Selve forbindelsen fra effekttrinnet til højtaler terminalerne er lavet af kraftig solidcore kobber.

Thor's indgange og WBT højtaler-terminaler.

Der er også foretaget små ændringer internt i Thor, primært for at gøre klangen lidt mildere. Mindre direkte og mere analog om man vil. Derudover ligner den fuldstændig sig selv indvendig. En STOR 1800 VA ringkerne trafo, og små 100.000 µF strømkapacitet, fordelt i flere trin. Først 6 stk. 10.000 µF lytter før strømreguleringen. Dernæst 4 stk. 6800 µF før effekttrinnet, samt flere mindre før selve transistorerne. Komponentkvaliteten er meget høj. Den store køleprofil er der også stadig, og den er der brug for. Thor bliver meget varm som følge af en høj tomgangsstrøm.

Thor er en balanceret konstruktion fra XLR stikkene og frem til effekttrinnet. Men som noget helt specielt ”deaktiveres” halvdelen af kredsløbene, når Thor fodres med et ubalanceret signal. Så skifter driften til Single Ended. På den måde undgås konverter kredsløb, som meget ofte betyder en forringelse af signalet. Og Bladelius’ valg har betydning lydmæssigt, som du kan læse mere om under lytteindtrykket.

DAC modulet svarer til D/A delen i Bladelius’ egen CD-afspiller Freja Mk. III, men byder ud over almindelig S/P-DIF, også på AES/SBU og USB. Konvertering sker med 24 bit/192kHz. RIAA modulet accepterer både MM og MC, og indgangsmodstanden er på henholdsvis 47k og 100 ohm. Der kan skiftes mellem højt og lavt gain, uafhængigt af indgangsmodstand. Alt sammen vi den indbyggede menu.

DAC og RIAA moduler.

Her kan der også skiftes navn på de forskellige indgange, justeres gain på samtlige indgange, laves bypass til surround og meget mere. Og så kan man også flytte remote-signalet til et tilsvarende stik på bagsiden. Det prøvede jeg ved et uheld en enkelt gang, og så var det godt nok svært at ændre tilbage, da jeg ikke havde en sensor jeg kunne sætte til stikket. Men gudskelov ændrede det sig alligevel, da jeg tog strømmen fra Thor, selv om Bladelius lover, at alle indstillinger gemmes i en intern E-prom. Nogle gange har man bare lov at være heldig. Thors software kan opdateres via datastik på bagsiden.

Med til Thor følger fjernbetjeningen Mjølner. For de uindviede er Mjølner den hammer, som den nordiske gud Thor brugte til at frembringe torden og lyn, når han drønede hen over himlen i sin kærre trukket af to geder. Der er meget symbolik her: En forstærker – Thor, som frembringer torden og bulder, styret af fjernbetjeningen Mjølner. Lidt omvendt i forhold til sagnet. Men bortset fra det, så er Mjølner fjernbetjeningen lækkert og stilfuldt udført i massiv aluminium med små sorte knapper.

Lytteindtryk

Lydmæssigt er navnet Thor meget rammende for denne forstærker. Den er en kæmpe, både fysisk og strømmæssigt. Og den er streng og direkte, men også blid og følsom. Den har det hele – næsten.

Med Thor kan du vælge mellem de to sider af musikken. Vælg balanceret eller den indbyggede DAC, og du bliver belønnet med præcision og streng kontrol. Vælg ubalanceret eller den indbyggede RIAA, og du bliver belønnet med blidhed og musikalitet, dog med et kontrollerende overblik. Thor giver aldrig helt slip på tøjlerne, men har hele tiden det ene øje med.

Thor indvendigt. Bemærk de fire ens kredsløb, som gør Thor til en ægte balanceret forstærker.

Balanceret bliver man præsenteret for en super stram, tør og kontrolleret bas. Men næsten for stram, for nuanceringen får ikke det sidste med. Præcisionen fortsætter op igennem resten af toneområdet, og den direkte klang tangerer næsten til analytisk. Der er en god placering af de udøvende, men rummet er ikke helt med. Der mangler lidt definition af dybden, og bredde og højde er en lidt svær størrelse at fornemme. Det er der, men der er ikke helt nemt at høre hvor det ender. Det er selvfølgelig dejligt, hvis det var udtryk for en uendelig bredde og højde, men det er ikke det vi taler om her.

Stemmer og instrumenter fremstår meget tydeligt, men savner en anelse glød. Det lyder godt, men den sidste frigjorthed mangler. Det bliver lidt for tørt og præcist. Lidt for meget hi-fi og for lidt musik.

Via den indbyggede DAC, går de samme egenskaber igen. Det er i sig selv udtryk for, at der er tale om en god DAC. Jeg kunne ikke høre forskel på gengivelsen mellem balanceret og digitalt input. Gengivelsen fra DAC’en er på alle måder lige så god som min Lyngdorf, når denne spiller via den balancerede indgang på Thor. Jeg formoder at DAC’en har balanceret output til Thors forforstærker-del.

Men jeg savnede noget. Der manglede noget i musikken. Der manglede noget glød! Det fik jeg til fulde, da jeg skiftede over til en ubalanceret indgang. Nu viste Thor sig fra sin blidere side. Men der blev også givet lidt los på præcisionen i bassen. Det var ikke længere helt så tørt og præcist, men til gengæld blev nuanceringen en helt anden. Nu fik gulvbassen lov til at runge og svinge. Der var nærmest tale om en helt anden forstærker.

Og tendensen fortsatte op igennem mellemtone og diskant området. Det hele blev lidt roligere, og musikken fik glød. Lige pludselig kunne man høre kunstnernes eget udtryk, hvad enten der var tale om et instrument, eller sang.

De tekniske sider af musikken rykkede også på sig. For selv om præcisionen blev lidt mindre i bassen, så var det bestemt ikke dét, jeg oplevede i resten af toneområdet. Rummet var bedre defineret, og bredde og højde stod fastere i lydbilledet. At de tekniske sider bliver bedre kan sagtens skyldes den mere nuancerede bas. For selv om præcisionen ryger lidt i bassen, så er den bedre nuancering i mellem og øvre bas, med til at gøre lydbilledet mere præcist.

Et godt eksempel på den bedre definition af rum og perspektiv i ubalanceret drift er Pink Floyd’s ”Wish you were here”. Det er meget tydeligt at høre Waters kor på Gilmores sang. Og samtidig fornemmer man også Waters stå bag Gilmore og synge hen over hans skulder.

Tendensen fortsatte, da jeg skiftede til den indbyggede RIAA. Samme mildhed, men stadig med en vis kontrol. Til gengæld røg der lidt på de tekniske aspekter. Placeringer var ikke længere lige så præcis, som via CD. Det er helt klart RIAA’en, som skal have skylden her, for jeg ved at mit vinylsetup kan gøre det bedre.

Men til gengæld kan RIAA’en noget, som jeg ikke fik med CD. Der er simpelthen et ”swing” og et ”drive", som man sjældent render ind i. Jeg skal ærligt indrømme, at efter de tekniske aspekter var blevet klarlagt med afspilning af CD-skiver via balanceret, DAC og ubalanceret, så skiftede jeg til ren vinyl-lytning, og det fortsatte testen ud!

Bladelius har her leveret en super støjsvag RIAA, som musikmæssigt kan følge med meget dyrere alternativer. Kun på teknikken må man give lidt. Men jeg savner stadig den blide RIAA i Thor, efter jeg har skiftet tilbage til mit eget forstærkersæt, men til gengæld har jeg så fået teknikken helt tilbage.

Thor's "vedhæng"!

Når nu alt det tekniske og musiske er på plads, så skal der lige knyttes en ekstra kommentar til denne test: Thor er buldrende stærk! - Fuldstændig som krigsguden fra Asgård. Og undskyld mit franske, men jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg ellers skal beskrive det, for ingen andre superlativer kan sige det lige så rammende: Thor har simpelthen ”vedhæng”, som en Hereford tyr!

På et intet tidspunkt følte jeg behov for at skrue højere op end 45 på volumenskalaen, som går til 99! Og ved normal lytning lå jeg omkring 20-25. Der er altså tale om et overskud, som er helt uden for al fornuft. Det svarer lidt til at køre rundt i en Lamborghini Murciélago til hverdag i myldretrafikken. På intet tidspunkt får du mulighed for at bruge alle kræfter på én gang.

Konklusion

Thor er en bomstærk forstærker, som har flere facetter at byde på, hvad enten man vælger balance-ret/ubalanceret drift eller den indbyggede DAC eller RIAA. På mange måder er Thor også en forstærker uden for sin egen prisklasse. Den gør mange ting mindst lige så godt som Perreaux Eloquence 250i, som har været forbi lytterummet for nylig. Men træerne vokser ikke helt op til Asgård, og Thor kan ikke helt levere den samme tekniske præstation, som jeg oplever fra mit eget forstærkersæt. Men som på Perreaux’en, så har jeg en mistanke om at det er forforstærkeren i Thor, der holder tingene tilbage. Desværre var der ikke mulighed for at teste effekttrinnet for sig selv i Thor, som jeg kunne med Perreaux’en.

Alligevel har jeg overvejet meget, om hvorvidt Thor skulle udmærkes med en af vores titler, for den leverer ualmindeligt meget vellyd til prisen. Den når ikke helt derop, hvor man siger ”Topklasse”, for der mangler stadig noget af det tekniske i præsentationen af musikken. ”Best Buy” er normalt for produkter i de lavere prisklasser. Og det kan man ikke just kalde Thor, med en pris på cirka 30.000,- inklusiv DAC og RIAA. Men jeg gør en undtagelse, for Thor leverer ualmindeligt meget mere vellyd, end man normalt ser i prisklassen. Så den får titlen ”Best Buy” med alligevel, samt mine ubetingede anbefalinger med på vejen!

Næste gang du hører buldren i det fjerne, så skyldes det måske ikke tordenvejr? Måske er det bare din nabo, som har fået Thor hjem i stuen!

Specifikationer:

• Princip: Integreret forstærker med DAC og RIAA.
• Udgangseffekt: 2 x 175 W, 8 ohm. 
• Frekvensområde: DC-200k Hz, +/- 1 dB.
• Forvrængning: < 0,1 %, 20-20k Hz.
• Dimensioner: 44 x 16 x 43 cm (B x H x D).
• Vægt: 22,5 kg.

Pris: Kr. 22.990,-. (Merpris for DAC & RIAA: Kr. 7000,-.)

Importør:

Interceptor Audio
Tlf.: +45 4827 7979
Mail: info@interceptor.dk
Web: www.interceptor.dk

Reference-udstyr:

• Lyngdorf CD-1, Holfi Stabilizer, CD-afspiller
• Michell GyroDec SE, Rega RB300/Incognito, London Decca Jubilee, pladespiller
• Audio Analogue Bellini, forforstærker
• Vincent SP-995, effektforstærkere
• Xavian XN360, højtalere
• Vincent XLR, Silver Sonic AirMatrix RCA & Q10, kabler
• Brinck Br 507, netstøjsfilter

Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Væggen bag højtalere og lyttepositionen er dæmpet med THX-godkendte paneler.