Og hvorfor så ikke bare starte med den helt nye topmodel 99.38?

XTZ 99.38 fremstår majestætiske i deres høje slanke kabinetter. Ja, jeg vil endda kalde dem smukke! Den dybe sorte pianolak er til UG med kryds og slange. Der er tale om en 3-vejs højtaler, enhederne kommer fra Seas og Fountek, og de er af allerbedste skuffe. Det er mildest talt imponerende at det kan lade sig gøre, at putte enheder for ca. 2500,- i hver højtaler, som komplet koster ca. 5000,- stykket! Bassen er en 10” Seas ”Prestige” med aluminiums-membran og en 2” svingspole, garneret med støbt metal-chassis og ca. 1½ kg. magnet. Mellemtoneenheden er også fra Seas, helt præcist Excel-serien. Den er på 6½” og har en papirmembran coatet med magnesium. Igen en stor svingspole (39 mm), en kraftig magnet, og et støbt metal-chassis.

XTZ for fuld udblæsning!

Diskanten er til gengæld meget speciel: Det er en bånddiskant, og selve folien er kun 0,02 mm tyk, lavet som en sandwich med aluminium mellem to lag plastfolie, og den sidder i et kraftigt magnetfelt mellem to neodynium stavmagneter.

Alle enheder sidder pænt forsænket i kabinettet, og ved basenheden er både enhed og frontstof sænket ind i siden af kabinettet. Alt sammen meget fornemt, for der kan ikke sættes en finger på finishen. Selve kabinettet er opbygget med et separat ”skævt” kammer til mellemtone og diskant, og er yderligere afstivet efter alle kunstens regler. Der er to basporte, en kort og en lang, som henholdsvis giver dyb eller ”stram” bas, vel og mærke hvis de ikke benyttes samtidig.

Fødderne under højtalerne er en slags brede gummi-spikes, som desværre ikke er helt stabile. Af samme årsag kan højtalerne nemt rokke fra side til side, hvis man strejfer dem. Det betyder således også, at energien fra den store sidemonterede basenhed kan forsøge at gøre det samme! Der medfølger et sæt ”lange” gummi-spikes med ekstra langt gevind, som kan monteres fortil, så højtalerne kan vinkles bagover. Denne løsning forværrer stabilitets-problemet, men kan benyttes så mellemtone og diskant er tættere på at være i absolut fase med hinanden.

Diskant og sidemonteret bas.

Nu kommer vi til en spøjs detalje, som jeg nok må indrømme at jeg er lidt ambivalent ved: Delefilteret! Det sidder i sit eget eksterne kabinet, og byder på single-wiring, mens forbindelsen videre af gode grunde er tri-wiret. Terminalerne er kraftige, og kan tage både bananstik, rå kabel-ender, og 8 mm spader. Ifølge producenten er denne løsning med det eksterne filter valgt for at undgå mikrofoni, samt at give mulighed for direkte tri-amping af højtalerne via et aktivt delefilter. Kvaliteten af delefilter-komponeterne er lige en klasse under det, man ellers ser afbilledet på XTZ’s mindre modeller på deres hjemmeside, hvor der vises filtre med foliespoler og dyre kondensatorer. Efter denne anmeldelse har vi dog erfaret, at dette filter der vises på producentens hjemmeside, ikke er at finde i nogen af XTZ modellerne! Tilsyneladende følger 99.38 standarden af filterkomponenter fra de mindre modeller.

Jeg forstår ganske enkelt ikke dette valg! Det virker for mig som en salgs-gimmick.

Delefilter uden på...

... og indeni.

Til samme pris kunne filteret sidde inde i kabinettet, med bedre komponenter (og med bedre lyd?), og man kunne endda beholde bi- eller tri-wiring? Der er langt større sandsynlighed for, at der vil blive ”multi”-wiret end tri-ampet. Tri-amping er en dyr løsning, som kun de færreste vil kaste sig ud i, specielt i denne prisklasse. I mine øjne er denne løsning med eksternt filter fuldstændig unødvendig ”overkill”. Det betød ligeledes, at producenten måtte levere et ”kabel-kit” med til tri-wiring mellem filter og højtaler, da undertegnede ikke lige ligger inde med 3 ekstra sæt kabler i reference-kvalitet. Endnu en mulighed for forringelse af signalet, og dermed test-udfaldet.

Hertil kommer så muligheden for at ændre frekvensgangen i bassen og diskanten. Det gøres ved hjælp af nogle bøjler med bananstik, som isat sætter nogle ekstra komponenter ind i signalvejen for at enten dæmpe eller øge niveauet. Som I kan læse under lytteindtrykket, så fandt jeg det forringende og dermed fuldstændig unødvendigt at benytte disse bøjler, hvis man blot benyttede fornuften ved opsætning af højtalerne. En ting som ville have været en forbedring i denne henseende, ville være en hældende baffel, så diskant og mellemtone sad i absolut fase med hinanden, samt kun én ”lang” basport.

Frekvens justering.

Lytteindtryk
Efter at have læst den ene test efter den anden, hvor f.eks. 99.26 er blevet skamrost, så må jeg indrømme, at forventningerne fra min side var skruet lidt i vejret. Og der blev da indfriet et par forventninger, men træerne gror desværre ikke ind i himlen. Men det 99.38 leverer, det gør de rigtig godt. Men hvorfor nu skrive det på den måde? Jo, 99.38 holder desværre igen på nogle informationer i musikken, hvilket jeg faktisk ikke havde forventet var så udpræget, som tilfældet er!

XTZ lydfilosofi er at holde sig neutral i forhold til kildematerialet, og det må man sige at de gør. 99.38 er en ærlig og neutralt spillende højtaler på godt og ondt, hvilket i praksis betyder at dårligere indspilninger bliver serveret råt og usødet. Man kan så vælge at benytte de medfølgende bøjler til at frekvens-korrigere, hvilket kan afhjælpe problemet lidt, men det fjerner desværre yderlige informationer og detaljer i musikken på de gode indspilninger.

Da 99.38 kan tilpasses på mange måder, så er denne test udført med følgende indstillinger for bedste resultat: Højtalerne er vinklet med let toe-in, og 4-5 grader bagover ved hjælp af de medfølgende ”lange” gummi-spikes. Det er gjort for, at diskant og mellemtone er tættere på at være i absolut fase med hinanden. Diskanten er sat på niveau 0 dB (uden bøjler på filteret). Bassen er ligeledes indstillet uden bøjler på filteret (+3 dB), og den øverste korte basport er lukket med de medfølgende skumpropper.

Nå, først til det sjove: Bassen! Jeg må indrømme, at jeg blev bjergtaget af de blanke 10” basser. De leverer super DYBE hug, i en grad som selv Xavian referencen må kigge langt efter. Det kommer næsten i nærheden af dét, jeg har oplevet med Wilson Alexandria X2. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at en 10” kan ting i den dybe bas, som to Revelator 7” aldrig kommer i nærheden af. Et 12-tal til Seas/XTZ for det!

Definitionen i bassen er rigtig god, og der er masser af detaljer fra trommer og basguitar. Dog skal der leveres noget havre, før 10’erne rigtig føler sig i ”stødet” til at flytte noget luft. Der er altså ikke noget med at spænde en mindre integreret forstærker for disse basenheder. Der skal strøm til, helst i rigelige mængder. Jeg skulle op på ”råbe-til-hinanden” niveau før bassen rigtig kom i gang. Men når det alt sammen er på plads, så er det ligefrem vanedannende. Hold da helt op, hvor de basser rykker!

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan forstå hvorfor bassen skal kunne indstilles på så mange forskellige måder. Først er der filteret, hvor der kan vælges ”0dB” eller ”+3dB”. Dernæst kan basportene lukkes en eller to ad gangen, eller stå åbne begge to. Det giver i alt 8 forskellige muligheder, hvoraf det efter undertegnedes mening alligevel kun er den, som er valgt af til denne test, der fungerer optimalt! De andre indstillinger giver alle sammen en ringere definition og afstemning. Disse højtalere burde fra starten kun have haft den ene lange port. Så ville niveaujusteringen også have været unødvendig.

Før højtalerne blev vinklet bagover, blev jeg mødt af en meget direkte og pågående klang i mellemtone og diskant, som jeg mildest talt ikke kunne holde til i længere tid. Først forsøgte jeg at benytte de medfølgende bøjler til at dæmpe diskantens niveau, men det hjalp ikke stort. Niveauet blev dæmpet, men diskanten havde stadig en pågående tendens, og der forsvandt nogle informationer og detaljer i musikken.

Ud med bøjlerne, og på med de ”lange” gummi-spikes, så højtalerne kunne blive vinklet bagover. Jeg endte op med en 4-5 grader tilt bagover, så diskantens folie kom til at stå tættere på linje med mellemtonens svingspole, og det hjalp en hel del på problemet. Jeg ville gerne have haft diskanten endnu længere tilbage (7-8 graders tilt), men det tillod de medfølgende ”lange” gummi-spikes ikke, hvis en vis mekanisk stabilitet skulle opretholdes.

Med højtalerne vinklet, opnåede jeg en rimelig neutral gengivelse, med en god portion nærvær på stemmerne. Men den høje mellemtone er noget slank, der hvor mellemtone og diskant mødes, hvilket betyder at kvindestemmer kan lyde en anelse slanke. Med mandestemmer er dette ikke tilfældet.

På undertegnedes eksemplar af Tryllefløjten leverer XTZ’erne masser af susen og atmosfære med fra teaterrummet, men de kan ikke leve op til den formidable rumfornemmelse og perspektiv, som denne indspilning er i besiddelse af. Bredden af lydbilledet når ikke helt ud til højtalernes position, og dybden står noget diffust. Også placeringer af de udøvende bliver rodet lidt sammen. Kun når de står langt fra hinanden, på hver side af scenen, er der tydelig luft i mellem. Detaljeringen er OK, men de fineste mikrodetaljer mangler. Det kan f.eks. høres på Bachs cello suiter, fremført af Pierre Fournier, hvor de mindste lyde fra fingrenes greb på celloens hals mangler.

Det kan egentlig undre mig lidt, for lige præcis diskanten er noget af det mest luftige jeg har hørt, og detaljer som bækner og lignende står præcist frem, uden skarphed i klangen. Hvorfor denne luft ikke kommer til sin ret i mellemtone-området er mig en gåde.

Samlet konklusion
Disse højtalere gør det faktisk rigtig godt, til trods for nogle skønhedsfejl. Bare hold dem fra klassisk musik som stiller krav til rumgengivelse, eller kvindelig vokal som bliver noget spinkel. Jeg må dog indrømme, at jeg fra et audiofilt synspunkt er lidt skuffet over, at de fine enheder ikke kommer mere til deres ret.

Rent mekanisk mener jeg, at der er for mange unødvendige ”gimmicks” på XTZ 99.38. Ideen er, at de skal kunne tilpasses ethvert miljø, men ud fra et audiofilt synspunkt, så mister man desværre mere end man kan vinde, ved at disse ”gimmicks” benyttes. En meget enklere konstruktion havde været at foretrække.

Alligevel får disse højtalere et godt ord med, for de er gude-smukke i deres dybe sorte pianolak. Fit og finish er til UG med kryds og slange, og endelig er lyden god, så længe du holder dig til rytmisk musik. Og til sidst, så får du meget for dine penge.

Specifikationer:

• Princip: 3-vejs bas-refleks.
• Frekvensområde: Ikke oplyst.
• Følsomhed: 90 dB.
• Impedans: 4-8 ohm.
• Delefrekvens: Ikke oplyst.
• Enheder: 10” aluminiums-bas, 6½” magnesium-coatet papir-mellemtone, 8 x 60 mm. aluminium/plast-sandwich bånddiskant.
• Dimensioner: 107 x 22 x 40 cm (H x B x D).
• Vægt: 29 kg. pr. stk.

Pris: Ca. 10.000 dkr. (afhænger af kursen), 13.990 SEK (Svenske kroner)

Forhandler:

Fyndbørsen AB
Mail: info@fyndborsen.se
Web: www.fyndborsen.se

Reference-udstyr:

• Lyngdorf CD-1, CD-afspiller, m. Holfi Stabilizer
• Audio Analogue Bellini, forforstærker
• Vincent SP-995, mono-effektforstærkere 2 stk.
• Xavian XN360, højtalere
• Silver Sonic Revelation og Q10, kabler
• Brinck Br 507, netstøjsfilter selvbyg

Lytterum:
Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m². Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Væggen bag højtalere og lyttepositionen er dæmpet med THX-godkendte paneler.