HIFI4ALL.DK | ||
Grace Design m902 mit gemüse Torben Frylund [30.06.2008] | ||
| ||
Sågerne, et stk. Grace Design m902 m. Beyerdynamics DT880, Grado GS1000, Sennheiser HD650 og et stk. Beyerdynamics DT770 Pro 80 ohm til dessert. Nu kunne det jo være spændende at ligge for med en alen lang fortælling om de firmaer der leverer produkterne til denne anmeldelse, men der vil jeg henvise til disse sider: Historien om Grace Design, Beyerdynamics, Grado Labs og Sennheiser. Det er alt sammen spændende læsning, og for hovedtelefonernes vedkommende også en historie der vidner om, at dette ikke er nybegyndere inden for audio industrien.
Grace Design m902 er lidt af en multi kunstner. Kigger vi bag på den forholdsvis lille forstærker er der et hav af ind og udgange. Det er næsten som at kigge bag på en stor surround forstærker, næsten alt plads er udnyttet. Det udmønter sig i et væld af digitale indgange. Der er optisk TOSLINK, balanceret AES/EBU, coaxial samt USB, så du kan sætte den direkte til en computer. Analog siden er dækket ind med både en RCA og en XLR indgang. Det giver masser af tilslutningsmuligheder og dermed en høj alsidighed - herligt! Udgangen er af RCA typen, og her ville det have været optimalt også at se en balanceret udgang, selv om det nærmest er umuligt at finde plads til det. Med sådan en bagside er det svært ikke at være imponeret over et produkt, der kalder sig for en hovedtelefon forstærker. Kigger vi på byggekvaliteten så er det en betydelig vægt du får i hånden for et relativ lille produkt. Det er en hel del pænere end hvad jeg er vant til fra rack monterbare pro audio produkter, så der er tænkt på hjemme hifi med et drys af maskulinitet. Betjeningen foregår let via volumen knappen, der har dobbelt funktion med både at kunne niveau regulerer de to identiske hovedtelefon udgange, samt med et let tryk, særskilt at kunne regulere den analog RCA udgang. En lille mat diode lyser op i forskellige farver, så du let kan identificerer hvad du har gang i. Indgangsvælgeren har samme udformning, og går i nogle små ryk, hvorefter en række dioder fortæller om der er et signal på indgangen og om der kan låses mod det digitale signal. DAC'en tager alt lige fra 16 til 24 bit i 44.1, 48, 88, 96 og 192 khz. Forsiden har også en indikator for et kredsløb udviklet af tyskeren Jan Meier. Kredsløbet er et såkaldt crossfilter, der forsøger at rette op på en af de problematikker, som hovedtelefon lytning lider af. Dr. Meyer, der selv har designet og produceret en hel række hovedtelefon forstærkere, har fremstillet kredsløbet for at undgå lyttetræthed ved brug af hovedtelefoner. Det virker på den måde, at lyd der kun findes i en kanal bliver gengivet af filteret i den anden. På den måde undgår man at musik der er mixet med instrumenter skarpt adskilt mellem højre og venstre kanal opleves knap så generende. Problemet er ikke til stede når musikken spilles i et almindeligt højtaler baseret system, da begge ører hører den samme lyd, hvilket jo naturligt nok ikke er tilfældet i en hovedtelefon - ja med mindre der skrues tilstrækkeligt højt op naturligvis! Grace Design har købt licens til brug af filteret. Det er ikke umiddelbart muligt at slå det fra, hvilket jeg personligt vil foretrække blot for at høre hvad der er bedst. Det kan jo tænkes at noget musik har godt af det, mens andet ikke behøver. Grace Design m902 er i øvrigt ikke fjernbetjent som standard, men muligheden kan tilkøbes separat. Det er helt fint, da en hovedtelefon forstærker ikke ualmindeligvis står særlig langt væk fra lyttepositionen, og skal den anvendes til at agerer egentlig forforstærker, så kan det altid anskaffes.
Til brug for testen af m902 har Rasmus fra Headaudio været så venlig at sende en lille flok hovedtelefoner med. Hovedtelefoner er på mange måder ganske forskellige fra deres større brødre de "rigtige" højtalere. Lyden skabes inde i hovedet på dig, og du får ikke samme fornemmelse af dybde perspektiv og rum. Til gengæld belønnes du med en detalje rigdom, der nærmest er umulig at opnå med fritstående højtalere. En anden særlig egenskab ved hovedtelefoner er, at du kan komme helt op på skødet af kunstneren! Første gang du prøver en rigtig god hovedtelefon kan det være helt overvældende. Du vil med garanti høre ting du aldrig før har lagt mærke til. Der er også ligheder mellem hovedtelefoner og højtalere. Hovedtelefoner er meget forskellige, lige fra det anvendte tekniske princip, f.eks. dynamisk åben/lukket eller elektrostat, til deres gengivelse af lyden, der kan være lige så forskelligartet som ved højtalere. Nå! nok snak, nu skal der kigges og lyttes.
Direkte ud af kassen er DT880 noget stram og spids i lyden. Efter et døgn er de faldet lidt mere til, med knap så markant top. En uges tilspilning senere, kunne jeg ikke længere hører nogen forbedring. De kræver lidt ekstra bank i forhold til de andre i testen for at falde helt på plads. Umiddelbart er de meget nærværende og neutrale i deres gengivelse. Lyden kommer ikke så meget ud af hovedet, altså et lydbillede der er knap så åbent, men med god bredde. Den vigtige mellemtone er detaljeret og toppen er ganske luftig og detaljeret. Det er let at fornemme nerven på en følelsesladet vokal og smældet fra trommerne. Helt i toppen er der som sagt luftigt, men måske lidt for meget fokus herpå, hvilket gør at lydbilledet hopper lidt af i forhold til sammenhæng mellem midt og top. Bunden er fast og kontant, med en øvre bas der hænger rigtig godt sammen med mellemtonen. Det er rigtig let at sidde og detaljelytte bas, eller celloens mange toner hele vejen op og ned. Et sted hvor hovedtelefonen virkelig kommer til sin ret, er klassisk eller vokal drevet musik. En sen aften time med Josefine Cronholm er ikke at sige skidt til, heller ikke to timer, hvilket for mig viser at DT880 ligger end dog rigtig godt i feltet, når der skal formidles drive og nerve. Et af problemerne med at købe en enkelt hovedtelefon er, at de sjældent er lige gode til alle typer af musik. Her er DT880 i mine øre et godt eksempel på en hovedtelefon jeg vil vælge uden det mindste tøven som en favorit inden for de områder jeg allerede har nævnt. I forhold til Grace m902 er DT880 et rigtig godt match. m902 har en evne til at udpensle og udstrække kildematerialet så du hører et meget stort perspektiv, hvilket klæder DT880 rigtig godt. Omvendt er DT880 i stand til at give valuta for pengene når der skal formidles information. Ville jeg købe DT880 til m902? Ja! uden at tøve, fordi det er en fremragende alsidig kombination med særlig sans for detaljer. Pris: 2.195,- kr
Det første du hører på DT770 er en lyd der er præget af et hævet niveau i bunden, en lidt tilbagetrukket mellemtone og en lidt lukket top. Klassisk piano, som den japanske pianist Mitsuko Uchida leverer på Beethoven: Piano Sonatas No 28, Op101 and No 29, Op106, kommer ikke til sin ret. Klaveret er noget lille og efterklangen har trange kår. En omgang jazz med Cronholm giver et resultat i samme retning. Grace Design m902 har dog evnen til at hive noget mere ud af DT770 end når den er drevet via mobilt udstyr, så det lige går an. Hvad kan DT770 så? Den kan noget med elektronisk musik, som jeg ikke har hørt mage til fra andre hovedtelefoner. Den indbyggede hævning af bunden og den lettere tilbagetrukkede mellemtone og top gør at Massive Attacks Mezzanine står i hoved på mig, med alt den magt jeg er forvent med på mit højtaler system. Trentemøller er heller ikke en undtagelse. Her er oplevelsen nærmest fysisk af natur, selv om massage af mellemgulvet mangler. I de hårde heavy metal genre med hvinende guitar, er DT770 også et spændende valg, idet fremhævningen af bunden lige giver lidt ekstra pondus, og tager lidt af bråden af King Diamonds stemme. Det er i høj grad en smag og behag hovedtelefon, men den kan noget der hvor du ellers mangler bund. Sammenligner vi pris, bygge kvalitet og lytte indtryk, så skal du overveje den, hvis du godt kan lide lidt loudness og har brug for en lukket hovedtelefon der både kan bruges hjemme og på farten. Den har helt klart sin charme og anvendelse. Pris: Set til 1.050,- kr
Og så til punktet jeg ikke er enig med Bruno Barcelli i. Et særligt problem, når vi taler hovedtelefoner er lyttetræthed. Komforten er altså god. Man kan mærke at den sidder på hovedet, så det er ikke så luftigt som hos f.eks. en Grado GS1000, men for en bebrillet hifi nørd som mig, så skal der ikke meget til før jeg lige skal have en pause. Den test går HD650 lige igennem uden krav om siesta. En hovedtelefon kan være nok så afslørende og ærlig, men hvis du efter en times koncentreret nydelse er nødsaget til at tage den af hovedet, så er det da ærgeligt. HD650 skal have den ros med på vejen, at jeg aldrig har oplevet noget der bare ligner trang til at tage den af hovedet. HD650 har gennem Grace m902 også evnen til at projekterer lyden ud foran næsen på mig. Det er slet ikke så markant som hos GS1000, men stadig en behagelig ting. Jeg tror at det indbyggede Cross feed filter har en del af æren for dette. Det er i øvrigt et spændende emne dette filter, så det vil jeg anbefale at læse mere om hos opfinderen selv. Han har også en ganske god ’tips und tricks’-sektion der er et kig værd. Sennheiser HD650 på Grace Design m902 står for mig som testens allrounder du kan elske i lang lang tid, uden hverken at blive træt af komforten eller lyden, for den er nemlig fantastisk. Er du primært til klassisk og akustisk musik... så skal du dog lige have den sidste bid med. Pris: Set til 2.108,- kr
Når du betaler 7000 kr. for en hovedtelefon forventer du sikkert mindst et par vide handsker i en mahogni kasse. Det får du bare ikke med GS1000. Den kommer lidt kedeligt i en hvid standard kasse, der er let foret med skum. Jeg kan levende forestille mig adskillige måder hvorpå diverse fragt firmaer kan få dem mast og most. Heldigvis var de dobbelt pakket, så en ekstra kasse uden om fik de trælse bank. Der er lidt ekstra ting i kassen, nemlig et forlænger kabel og et jack til mini jack omformer stik/kabel. Det er faktisk meget smart, hvis du lige skal bruge dem uden for din normale lytte position f.eks. foran TV eller PC. Lige ud af kassen virker de lidt vakkelvorne, da hver enkelt ørekop kan drejes individuelt om sin egen akse. Det muliggør at de kan ligges på et bord uden at de kommer til at skrabe siden mod, så de i stedet hviler på selve det skum der omgiver enheden og træarbejdet. Efter at have brugt dem i et par uger, så var det ikke noget problem, men bare en af de små ting der lige skal indarbejdes i rutinerne. Komforten er den bedste jeg har prøvet ved en hovedtelefon! Du kan simpelthen næsten ikke mærke du har den på. Både i form af lethed og tryk på ørerne excellerer den. Omvendt så skal du ikke forvente at kunne headbange løs når du har den på - det er de bestemt ikke lavet til. Det er værd at bemærke, at selve placeringen på ørerne er ret vigtig for at få optimal lyd ud af dem. Det er ganske hørbart hvis de ikke sidder i centrum for øret. På andre hovedtelefoner har jeg haft held til at flytte øret lidt væk fra center for at opnå en forbedring i oplevet perspektiv, men ikke hos GS1000. Kablet er termineret i et jack stik og virker udsædvanlig kraftigt og lettere stift. Det giver umiddelbart et godt kvalitetsindtryk, uden at vide hvad der gemmer sig inden i. Selve puden er lavet af en slags skummateriale og som slutter hele hovedet med høj komfort til følge. Højre og venstre kanal kan justeres i højden via nogle metal pinde. Det virker fint, men de er noget slasket at tage af og på, samt at lægge fra sig. Er du alligevel ved at smide pengene for en så dyr hovedtelefon, vil jeg klart anbefale at du også kigger efter et stativ til dem. Første skrive med GS1000 på m902 jeg vil fortælle om, er en herlig BIS indspilning af Rimsky Korsakovs Scheherazade. Indspilningen udmærker sig ved, at være et dynamisk vidunder af format, samtidigt med at lydbilledet er fantastisk detaljeret. Lige noget til en hovedtelefon test. GS1000 kvitterer med en glasklar gengivelse og utroligt flot og stort lydbillede. Den har på forunderlig vis evnen til at projektere lydbilledet ud foran lytteren, ja det lyder skørt, men illusionen er ganske virkelig. Indtrykket holder over i andre genre, som f.eks. vokal jazz med Josefine Cronholm, hvor hun ligger flot foran næsen på dig. En tung omgang Metallica går lige an. Der er lidt for meget fokus på detaljerne for genren, og ikke nok gang i spaderne. For mig er GS1000 klart illusions-detalje-mesteren i denne test - på godt og ondt. Frekvenserne er fremhævet i toppen og bunden, hvilket gør den særligt egnet til lytning ved lavt niveau. Skruer du op for volumen, så bliver indtrykket dog en lidt trykket mellemtone og skarp top, hvilket igen cementerer at en hver hovedtelefon har sine styrker og svagheder. Det er som en Vienetta is: En er aldrig nok. GS1000 lyder og lever på rigtig mange områder op til deres pris. GS1000 er så langt fra kasse lyd som jeg har hørt dynamiske hovedtelefoner. Prisen er en betoning af toppen af frekvensspektret, hvilket gør den lidt skarp at lytte til og derfor nødvendiggøre at GS1000 skal tæmmes med det rigtige udstyr. Med Grace m902 synger den dog rigtig flot. Snakker vi synergi effekt mellem de to, så er Graces lidt tilbagetrukne store lydbillede ren magi for GS1000. Der kvitteres med et enormt perspektiv med alle de detaljer der kan hives ud af kildematerialet. Det er som at tage et stort smil på hovedet hver gang der skal lyttes. Jeg vil næsten sige at lydfilosofien er ført helt ud i komforten. Det er en ”lytte” og ikke en ”tramp-med” hovedtelefon, som du kan høre på i meget langt tid ved fornuftigt volumen niveau. Skal det derimod være højt og hoppende, skal du kigge et andet sted. Er du ude efter den helt store analytiske oplevelse er Grace et godt kompromis da den ikke får GS1000 til at lyde for stresset. Pris: 8.495,- kr
Pris: 12.999,- kr For mere information, kontakt venligst: Headaudio | ||
Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright © HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes. |