|
Invitationen kom fra importøren AudioNord, der ud over Krell og Wilson Audio har mange andre spændende high end mærker i deres sortiment. Til lejligheden var Björn Wiman, som til daglig er ledende medarbejder hos Audionord AB, mødt op for at fortælle mere indgående om hvad der ligger bag Krell og Wilson Audio’s produkter i dag.
Der skulle selvfølgelig lyttes, men før det fik jeg en grundig gennemgang af de produkter der skulle lyttes på, og hvad der var specielt og unikt ved disse. Først og fremmest er der Krell’s CAST- teknik, som Krell har patenteret. Ideen ved CAST er at eliminere skiftet mellem strøm- og spændingsbærende signalveje. Nogle hi-fi producenter kører internt med et strømbærende signal, om end det er sjældent, men når signalet skal overføres mellem apparaterne gøres det spændingsbærende. Det er først og fremmest en dyr løsning at overføre signalet som strøm, og det har nok af samme årsag holdt mange producenter fra at kigge nærmere på teknikken. Men rent faktisk benyttes teknikken i industrien, så det er ikke fordi det er en ny opfindelse.
Dagens setup!
Et strømførende signal er mere immunt over for ydre påvirkninger, hvilket gør det endnu mere egnet til lange kabeltræk. Teknikken giver yderligere mulighed for en frekvensbåndbredde op til 1,5 MHz. Det stiller selvfølgelig store krav til kredsløbene, men når man er oppe i Evolution-prisklassen er det ikke en afgørende faktor. Her handler det om at finde den bedste løsning. Prisen kommer i anden række. En meget sigende detalje for ultra high end. Her skeles slet ikke til prisen, men udelukkende til resultatet.
Flere detaljer kan nævnes for at understrege Krell’s fuldstændig kompromisløse tilgang til tingene. Trafoen som sidder i Evolution 402 forstærkeren er f.eks. på 5 kVA! CAST-udgangene på forforstærkeren Evolution 202 er i stand til at levere 16 ampere! Langt mere end de fleste integrerede forstærkere kan levere på højtalerudgangene. 402 forstærkeren er yderligere speciel ved ikke bare at have to forstærkende trin, men tre! Det første er en traditionel kl. A ”buffer”, men suppleres af yderligere et trin før selve effektrinnet. Det ekstra forstærkende trin imellem kører ligeledes i kl. A, men sørger samtidig for den allerlaveste forstærkning på selv højtalerudgangen! Krell mener at dette eliminere den sidste rest krydsforvrængning som måtte være tilbage på selve effekttrinnet. Effekttrinnet kører kl. A/B, hvor den tidligere standard hos Krell var ren klasse A. Krell har valgt kl. A/B dels fordi at dagens komponenter er blevet bedre, dels fordi man kan få mere effekt ud af de samme transistorer. Og så er der den ”grønnere” del: Man sparer strøm, hvilket også er en medspillende faktor i disse tider. Men mærk jer: Krell har udelukkende valgt kl. A/B fordi det lyder mindst lige så godt som tidligere kl. A! Den ”grønne” del er blot en heldig biting, som fulgte med!
Et stykke med Krell - tak.
Vedr. mere effekt, så er det lidt af mærkesag for Krell. Tag f.eks. klassisk musik, hvor dynamikken spænder op til hele 30 dB (til sammenligning kræver rock ”kun” 15 dB). Hvis dette skal gengives realistisk, hvor 1 watt giver 90 dB lydtryk på en given højtaler, så skal du faktisk have omkring 1000 watt til rådighed for at gengive dette realistisk! Det er der ikke mange der tænker over. Det er f.eks. også en af årsagerne til at følsomheden er så høj på Wilson Audio's højtalere.
Krell-kasserne fra kabel-siden.
Lidt tættere på et CAST kabel fra Krell.
Næste punkt var lytterummet. Jeg havde faktisk slet ikke set produkterne på dette tidspunkt. Jeg blev mødt af et sæt højtalere, der havde størrelse som PA-højtalere. Det var Wilson Audio’s Maxx Series 2! Et par seriøst store højtalere. Prisen? Nå ja, knapt en halv million sættet, eller helt præcist 470.000,-. Men hvem tæller småpenge, når man ligger en halv mille?
 Mange har, eller har haft opfattelsen af, at Wilson Audio højtalere er et par store MDF-kasser med et par standard højtaler enheder smidt i, som så blev solgt til en formue. Jeg har selv været af denne opfattelse, som er en stor misforståelse.
Men det er ingenlunde tilfældet. Lad os starte med kabinetterne. De er lavet af et materiale, som Wilson kalder X og M. X bruges til baskabinetter, og M til mellemtone og diskant kabinetterne. Selve materialet er et sammensurium af flere mineraler, og indeholder hverken træ eller metal. Derudover bygges materialet op som en sandwich af mange tynde lag, og fordi materialet er så hårdt, så laves pladerne på mål, med mindst mulig forarbejdning efterfølgende. Disse materialer er hårdere end hærdet stål, og kan derfor ikke skæres ud af store plader. Al forarbejdning foretages med diamant-fræsere! Netop på grund af hårdheden og sandwich konstruktionen opnås der en, ifølge Wilson, rigtig god indre dæmpning sammen med høj mekanisk stivhed. To egenskaber som sjældent findes i et og samme materiale. Det kan sammenlignes med gummi – høj indre dæmpning, men alt for blødt, og hærdet stål – høj mekanisk stivhed, men lav indre dæmpning. Dette materiale er svinedyrt! Faktisk mere end 10 gange dyrere end HDF. Af samme årsag bliver kabinetterne så meget dyrere end traditionelle trækabinetter.
Enhederne er fra Scan Speak og Focal, men der stopper al sammenligning med standard enheder. Udefra kan de sagtens forveksles med almindelige hyldevare enheder. Men det handler jo også om at et produkt til en halv million ikke skal ligne noget der er knaldet sammen i en garage. Finish betyder noget for de mennesker, som har råd til hi-fi i denne klasse.
Enhederne er lavet efter Wilson’s specifikationer, og når de kommer til fabrikken bliver kravene skruet endnu højere op, og med snævrere tolerancer som følge deraf. Enhederne spilles til, og først da måles der efter. De enheder som ikke kan leve op til de nye krav, ryger retur til producenten. En meget dyr og omfattende proces. Enhederne modificeres yderligere hos Wilson, når de er nået gennem nåleøjet. Ligeledes bruges der tid på at brænde delefilterkomponenter ind, da en komponent sagtens kan ændre værdi når den er spillet til. Igen en dyr proces.
Når enheder og delefilterkomponenter så endelig er matchet, og sat sammen i kabinettet, så spilles højtalerne yderligere til på fabrikken. Lever højtalerne herefter op til kravene, så er de klar til levering. Så der er ikke noget at sige til, at de er smådyre! Og denne fremgangsmåde gælder for samtlige modeller hos Wilson Audio.
Lytteindtryk
Setup’et bestod af Krell Evolution 505 SACD, Evolution 202 forforstærker, 402 effekttrin og Wilson Audio Maxx Series 2. Kablerne på setup’et var Krell’s egne MMF CAST kabler (udviklet af Nordost) mellem CD, for- og effektforstærker.
Allerede fra første lyt stod det helt klart, at vi her har med noget af det allerbedste grej at gøre. Kontrollen var fænomenal, for intet fik lov til at stikke ud eller stikke af. Og selv om Wilson Maxx 2 er en stor højtaler, så gjorde den absolut intet ud af at gøre opmærksom på sig selv, de forsvandt fuldstændig i lydbilledet.
Det var et par ting som jeg lagde ekstra mærke til ved Maxx 2. For det første er disse højtalere så supertørre i deres basgengivelse, at nogle kommercielle pop og rock indspilninger virker basfattige. Det er på ingen måde Maxx 2’s skyld, men skyldes nærmere at de teknikere som står bag indspilningerne, ikke har helt styr på deres grej. For meget bas i studiemonitorerne, får teknikerne til at skrue ned for niveauet, og den slags afsløres nådesløst via Maxx 2!
Den anden ting er Maxx 2’s helt fantastiske evne til at præsentere enhver indspilning med den korrekte størrelse lydbillede. Alle indspilninger har deres egen størrelse perspektiv og lydbillede, og skal selvfølgelig gengives på samme måde. Denne evne har jeg ellers kun oplevet med KEF’s statement højtaler Muon. En fjer i hatten til Wilson for dette. Men alt andet lige, så kan man vel også forvente det i denne prisklasse.
Nogle mennesker vil måske opleve lyde fra Krell/Wilson setup’et som hældende mod det lyse, men det er ingenlunde tilfældet. Her er tale om noget af det mest neutrale, undertegnede nogensinde har lagt ører til. Her bliver alt behandlet på lige fod, og du får det derfor serveret det er indspillet, hvad enten det var tiltænkt på den måde, eller indspilnings-teknikeren har sovet i timen.
Der var så meget luft i musikken, og da højtalerne samtidig stod rimelig langt fra hinanden, var det ikke altid at optagelsen rakte helt derud, men har skal du huske på at enhver optagelse jo har sin egen størrelse, og her brillerer Wilson Maxx 2 netop med at gengive det helt korrekt, som tidligere beskrevet. En ting er at lyden kan brede sig udover højtalernes placering, en anden – og helt korrekt ting – er når musikken bliver gengivet smallere end højtalerne er placeret, hvis det er det indspilningen lægger op til.
Dynamik, detaljer og den slags, behøver vi slet ikke at komme nærmere ind på, for det var der til fulde. Men jeg må lige nævne en af mine favorit indspilninger: Pierre Fournier’s indspilning af Bach’s cello suiter. Her var der så meget hul igennem på Maxx 2, at jeg nærmest følte mig hensat til rummet hvor optagelsen foregik i sin tid tilbage i 1961. Var der nogen der sagde tidsmaskine? Og samtidig var der ikke bare tale om super detaljering, nej det var super mikro/makro detaljering. Aldrig før har jeg så tydeligt hørt Fournier’s fingre vandre på halsen på Celloen. Helt eminent, ganske enkelt. Og når man så tager lytteafstanden til højtalerne i betragtning samtidig. Fantastisk!
Dynamikken var selvfølgelig helt i orden. Her er det helt tydeligt at høre, at Krell 402 forstærkeren er et kraftværk uden lige. På intet tidspunkt var der antydning af nogen som helst begrænsning i dynamikken, alt levede helt frit.
Det var en fryd og en fornøjelse at sidde en hel eftermiddag i selskab med et så fantastisk setup. Jeg fik en stor oplevelse, men jeg fornemmede også at et par af de indspilninger jeg havde slæbt med, kunne overraske de to herrer, som til daglig lever med dette ultra high end grej.
|
