Sidst i november stod den på HDTV-konference i København, et tema der virker som en magnet på alle aktører inden for forbrugerelektronik samt langt ind i de professionelle elektronikfolks rækker. Det forbavser ikke, for HDTV – det pt. ultimative inden for levende billeder i hjemmet – banker på døren.

Især sportsprogrammerne vil ifølge teknologichef David Wood fra EBU (European Broadcast Union) lokke endnu flere seere til HDTV-skærmen, så det er nok af den grund, at flere store programudbydere lokker med endnu flere sportsprogrammer. Herunder Premiere stationen, der sender VM i fodbold i 2006 i HD.

Leverandørerne af flad TV, settop boxe og DVD-maskiner har armene højt oppe af bare begejstring over de mange rare skillinger, der ruller ind på deres bankkonti. I hvert fald mange målt i omsætning, knap så mange målt på fortjeneste. Der er for mange producenter og butikker, så konkurrencen er benhård og priserne er presset i bund – til stor fordel for forbrugerne.

Never mind, de store producenter overgår hinanden med det ene nye HD-parate flad TV efter det andet, og imens er nogle udenlandske biografejerne begyndt at kigge ned i tomme sale. På HDTV-konferencen fortalte David Wood, at publikum bliver væk fra biograferne i Japan, og det samme kan godt ske på vore breddegrader. Folk flygter fra biograferne, når de har fået HDTV derhjemme.

Der var fyldt til sidste plads på heldagskonferencen om HDTV. Konferencen var arrangeret af Ingeniørforeningen i Danmark, Teleteknisk Selskab og Branchen Forbrugerelektronik.

Flere standarder
Inden der er gået ti år, vil der stå mindst ét HDTV i langt de fleste hjem. Men forinden skal mange hurdler overvindes. En af dem er væsentlig bedre signaler, end de nuværende analoge, for intet er vundet ved at investere 30.000 kroner i et 32” HD-forberedt plasma-TV og så fodre det med DR1/TV2 fra de gamle analoge sendere på VHF/UHF.

Tværtimod, på grund af vidt forskellig teknologi, bliver billedkvaliteten på analoge signaler dårligere på fladskærmen end på det gammeldags billedrørs-TV.  

- Gå derfor ikke så meget op i opløsningen på skærmen, signalkilderne er vigtigere, sagde civilingeniør Jørn Tuxen fra DR på konferencen.

Et standard TV (SDTV) har en opløsning på 720x576, mens et HDTV har dobbelt så stor opløsning, 1280x720 og 1920x1080. Der er flere  tekniske standarder for HDTV - og der er langt fra enighed internationalt. I USA er 14 progressive og fire interlaced formater tilladte, i Japan bruges kun 1080i men 720p er tilladt - mens begge standarder både er tillade og bruges i Australien.

”I” står for ”interlaced”, dvs. et helbillede med billedfrekvens på 25 Hz dannes af to sammenflettede halvbilleder på 50 Hz, mens ”p” står for ”progressive”, dvs. kun hele billeder med 25 eller 50 Hz billedfrekvens (25 Hz for biograffilm der sendes i HD).

Interlaced er lig med reduceret kvalitet i billeder med bevægelser, mens kvaliteten er fremragende i stillbilleder.

Progressiv scanning vinder
Fra 2002 til 2004 afprøvede EBU-teknikerne 1080i og 720p standarderne og fandt frem til, at det progressive format var mest fordelagtigt til HDTV i Europa. Producenterne strittede imod, men i februar 2005 bøjede de sig (også de japanske), så HD udstyr vil fremover kunne producere både interlaced og progressivt TV ligesom modtagerne kan dekode begge typer signaler.

Danske aktører kan uden tvivl glæde sig over enigheden – samt at alle fladskærme har progressiv scanning. Billedkvaliteten bliver ensartet, opløsningen bevares i billeder med hurtige bevægelser (sport) og coding gainet er på 20-30%. Det sidste betyder, at bitraten på digitalt terrestrisk TV (DVB-T) kan reduceres så meget, at der er plads til ca. fire SDTV-kanaler i én MUX.

To fladskærmsteknologier dominerer markedet, LCD-TFT og plasma. Det forventes, at den første teknologi i WXGA-formatet (1280x720) vil løbe af med den største markedsandel, men flere teknologier venter i kulissen. En af dem, SED (Surface Conduction Electron Emitter), er baseret på gammeldags CRT-teknologi (billedrørs-) og kan godt gå hen og blive en alvorlig konkurrent til LCD-TFT.

De fleste kan vist enes om én ting: HDTV bliver fremtidens TV. Flere producenter viste satellitbaseret HDTV på konferencen, her Philips.

Større frekvensrokering på vej
En fladskærm virker som et forstørrelsesglas for kodningsfejl, så bitraten skal op. Den nye europæiske standard tillader MPEG4 kodning til HDTV, hvilket kræver en bitrate på omkring 8 Mbit/s (ca. det halve af MPEG2 kodningen). En MUX med 19,9 Mbit/s bitrate har derfor plads til to HD programmer (á 8 Mbit/s) plus text-TV, stereo- og surround lyd m.m.

Men er der plads til HDTV i de kommende distributionskanaler for DVB-T?  Nej, ikke før en omfattende frekvensregulering er gennemført. I juni 2005 indgik politikerne på Christiansborg et forlig, der indebærer, at Danmark skal have så mange DVB-T og DAB sendefrekvenser som muligt - samt at det analoge net af sendere slukkes for altid med udgangen af oktober 2009.

Frekvenstildelingen skal forhandles på plads på den nært forestående regionale radiokommunikations konference RRC-06 i ITU-regi. Opfyldes ønskerne, får Danmark tildelt frekvenser til otte DVB-T MUX (en i VHF-båndet og syv i UHF-båndet) samt tre DAB MUX i VHF-båndet.

Den nye frekvensplan forventes at træde i kraft et halvt års tid efter konferencen. Selv om politikerne beslutter sig for at give tilladelse til syv ekstra MUX i eet hug (hvilket nok er utopi), kan det ikke lade sig gøre teknisk. Der skal lukkes ned for det analoge net først, så indførelsen af DVB-T og flere MUX kommer til at ske i en  glidende overgang mellem det analoge og det digitale. Så bliver der plads til HDTV i DVB-T nettet.

Ingen kapacitetsproblemer hos TDC
Anderledes er det i parabolanlæg og kabel-TV net. I private parabolanlæg skal man blot hente signalerne ned fra de udbydere, der sender HDTV, for tiden C-More fra Canal Digital, HD1, HD2 og HD5 fra Euro1080, Premiere m.m. Men indtil videre kan fladskærmen kun vise MPEG2 kodede signaler, fordi ingen producent i skrivende stund (ultimo november 2005) er klar med en settop box, der kan modtage MPEG4 kodet HDTV.

Vor største udbyder af kabel-TV, TDC Kabel TV, rokerede i oktober 2005 om i deres net, så fra 2006 er der HDTV-hul igennem fra den digitale hovedstation gennem bredbåndsnettet til boligen. Den fulde kapacitet fra 108 til 862 MHz udnyttes til samtidig distribution af analog TV, digitalt TV (SDTV og HDTV) højhastighedsdata og VOD (Video-on-Demand), dvs. 35 kanaler til analoge programmer, 20 til digitale TV-strømme, 10 til datastrømme og 10 til VOD.

TDC Kabel-TV er endnu ikke helt klar med deres nye Sagem DVB-C StB HDTV box, men Jørgen Michaelsen mente, den vil være det før VM i fodbold næste sommer. Til den tid lancerer TDC en ny programpakke med bl.a. tre-fire HDTV kanaler. Boxen er en kompliceret konstruktion med speciel CPU og kredse til dekodning af MPEG2 og MPEG4 og kopieringsbeskyttelse. 

Hvad vil DR?
Midt i alt det spændende nye tekniske rejser spørgsmålet sig: Hvor er DR henne med HDTV? For uden indhold – gode programmer – vil seerne ikke investere i HDTV-udstyr.

Ifølge Paul Samsøe, underdirektør for teknologi i DR og bestyrelsesmedlem i Teleteknisk Selskab, er DR utroligt fokuseret på HDTV. Men der går endnu nogle år, inden broadcasteren for alvor begynder at sende HD.

For nærværende har DR ingen egentlig HD-strategi, så et stykke tid ud i fremtiden vil DR være en SD-caster. Men lidt sker der dog – og er sket: Allerede i 1991 blev teaterforestillingen ”Et Folkesagn” optaget i HDTV, og i 2001 blev miniserien med Asta Nielsen også optaget i HDTV. Og i DR-Byen på Amager er infrastrukturen forberedt til HDTV.

- Vi er utroligt fokuseret på HDTV, der bliver en konkurrenceparameter i fremtiden. Hvis økonomien,  produktionen og distributionen vil det, forventer jeg, at vi begynder at sende HDTV sporadisk fra 2010, og på længere sigt er en egentlig HDTV-kanal et stort ønske, sagde underdirektør Torben Andersen, DR-TV.

I øvrigt kræver det en større omstilling at producere programmer i HD. På grund af den meget højere opløsning, skal aktørerne sminkes med en særlig "HD-sminke", og der skal gøres mere ud af kulisser og belysning. Men det er for intet at regne sammenlignet med de kæmpestore investeringer i HD-udstyr på studie- og produktionssiden. Fx kommer bitraten i en 720p/50 Hz optagelse op på 1500 Mbit/s, mens der redigeres og arkiveres på 100-200 Mbit/s.

Konklusion: HDTV er en kæmpeudfordring teknologisk og økonomisk.